Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man benyttede naturligvis de Bekjendtskabet man
havde til Familier i Byen, og paa saadanne unge
Piger havde man et eget, nu vel kun af os Ældre
erindret Navn: „Landskommisioner". Jeg maa
tænke paa Maurits Hansens Idyl:
„Medens Augustua blev sendt til Byen for et Aar for
at lære
Skræddersøm, hed det jo vel, dog var det i Grunden,
Fordi hun skulde lære Maner; hvo ved, hvad det bliver
godt for?" —
Men det hørte til Sjeldenhederne, at Fader
eller Moder saa paa Pigernes Lærelyst med
Sympathi. „Lad det være! det kan man ikke lægge
i Gryden", var, hvad den unge Pige hørte, naar
hun læste eller foretog sig noget, som ikke netop
hørte hjemme paa det huslige Omraade. I alle
de Biografier af Kvinder, vi kan komme over,
ser vi, hkorledes en af Forældrene, oftest begge,
sætter sig op imod det, som er Datterens
naturlige Lyst og Dragelse. Den unge Pige maa lure
sig til at læse eller tegne i Smaastunder og til
de urimeligste Tider af Døgnet. Digterinden
Madame Buchholm har tydelig Følelsen af, at hun
trænger til at bede om Undskyldning, fordi hun
holdt af Læsning, og forsikrer, „at hun aldrig
har forsømt vigtigere Ting" for sit Forfatterskabs
Skyld. En velkjendt og meget begavet Dame i
Nærheden af Kristiania, hvis Barndom faldt i
30-og 40-Aarene, fortæller: „Fra min Barndom har
2 — Ragna Nielsen: Norske Kvinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
