Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, — 24 —
en Sindets Ro, en filosofisk Ligevegt, der
ligeoverfor deres Omgivelser ytrede sig i en
uforanderlig Mildhed og Godhed. Og Mængden af
Kvinderne — ja, de levede med sit Savn og sin
Længsel, til Tiden kom, at ogsaa de fandt noget
for sin aandelige Hunger.
Hauges Prædiken havde vel kun undtagelsesvis
Betydning for Kvinder af den dannede Klasse;
men hos Almuen vakte hans Ord aandeligt Liv
blandt Kvinder ligesaa vel som blandt -Mænd.
Flere Kvinder drog ud som Lægprædikanter; i
Vefring Sogn vakte en Pige, Stina Knudsdatter
Lie, en hel Bevægelse. „Naar man betragter hin
Tid, hvorom her er Tale", siger Dr. Bang i sin
Bog om Hans Nielsen Hauge (S. 132) „vil man
finde Foreteelser, som den besindige Kritik vel
kan finde forklarlige og undskyldelige, men som
den ikkedestomindre maa udtale sin Misbilligelse
over, og som den historiske Udvikling forlængst
har fjernet som Udvekster. Jeg sigter hermed til
den Omstændighed, at Kvinder reiste om og talte
Guds Ord". Hauge havde først staaet i den
Formening, at Kvinders Optræden i Forsamlingen var
berettiget efter Skriften. Paulus mente med sin
bekjendte Formaning kun, at Kvinderne ikke burde
optage Tiden i Forsamlingen med Spørgsmaal, som
de ligesaa godt kunde gjøre hjemme. Paulus
kunde ikke mene at forbyde Kvinden at tale i
Forsamlingen, da han jo selv tog ind i Filippi
Hus, hvor hans fire Døtre, der var Jomfruer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
