Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 58 -
Ældre Digteres Fremstilling af Kvinderne.
HOS Tidens Digtere er der intet Tegn til, at
de syntes, der var noget i Kvindernes
Livs-vilkaar, som trængte Forandring eller Forbedring.
Der laa hos Tidens Mennesker en Bestræbelse for
at holde Livets Smerte og Gru i Afstand. I
Hverdagslivet satte de en stoisk Filosofi imod alt, hvad
der berørte dem ubehageligt, og forsikrede
forresten sig selv og Andre, at Verden var skjøn og
Menneskene gode. Af Digtningen med de glade
Drikkeviser og den spidsborgerlige Velfornøiethed
med Tilværelsen skulde Kvinderne ikke vækkes af
sin sløve Ro eller sin Resignation. Men fordi de
holder Smerten paa Afstand, er der hos hele
Sleg-ten noget smaaskaaret, noget tørt og hverdagsligt.
„Jeg har malet. Livets Vei mindre tornefuld end
man almindelig maler den", siger Zetlitz, „Glædens
muntre Sanger", „men Saadan som jeg har fundet
den". Hvis man kunde tro Zetlitz, var Norge et
sandt Mønsterland: Kongen — Kristian den 7de
— var den kjærligste Fader for sit Folk, alle
Nordmænd var tapre, brave, nøisomme, alle Kvinder
bly, trofaste, ædle og ligesaa kjække som
Mændene — undtagen imellem, naar de som elskende
Kvinder ikke vil give slip paa den Elskede, som
skal drage i Krigen. Zetlitz siger ikke et ondt
Ord om Kvinderne; han holder dem tvertimod
høit og i Ære. I sin „Elisas kjælne Arm" finder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
