Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 6o —
De række Troskabs Haand, og glade trykke
De umisbrugte Kys paa røde Mund,
Saa tale de om Elskov som sin Lykke,
Saa signe de den første glade Stund,
Som samled’ dem til fælleds Kjærlighed,
Da Ole Astrid saa og Elskov kjendte,
Da Astrid bly tilstod sin Kjærlighed,
Og Ømhed mildt paa trinde Kinder brændte.
Jonas Rein er ikke saadan en glad Sjæl som
Zetlitz. Han „er ei med Lykken lige til fortrolig",
og derfor ser „den sande Sorgs ulignelige Sanger"
ogsaa lidt anderledes paa Kvinderne, skjønt de
naturligvis heller ikke for ham er andet end
Legemliggjørelsen af det gjængse Kvindeideal.
Han er lykkelig, fordi „Lina" har lovet at blive
hans. Men saa martrer den Tanke ham: kan jeg
ogsaa gjøre hende lykkelig? Det er, saavidt jeg
ved, den eneste Gang, man hos Tidens Forfattere
finder nogen Tanke paa, at der er en Gjensighed
i et Kjærlighedsforhold, at ogsaa den kvindelige
Part kan have noget at fordre. Og Jonas Rein
er ikke af den almindelige Mening, at en Don Juan
bliver den bedste Egtemand. I „Cleanthes"
fortæller han om, hvorledes det maa gaa den unge
Pigç, der tror en Vellystning og binder sig til
ham. Det er meget sandt og følgerigtigt altsammen
— kanske med Undtagelse af Slutningen:
(Han) støder en Dolk i sit rasende Bryst —
Vellystige! hører hans Skjebne og gruer!!
De fortællende Digte er alle høist
begrædelige og bedrøvelige. Kvindeskikkelserne er efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
