Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 6i —
Opskriften: fyldte af Kjærlighed, Ædelhed,
Troskab, til det yderste tilgivende. Værst er Yariko,
som ikke alene er blevet forstødt af sin elskede
Inkle, men af ham er blevet lagt i Lænker og
bortsolgt som Slavinde, skjønt hun bærer hans
Barn under sit Hjerte. Nu holder hun paa at
dø af Sorg og Lidelse. Hun sender ham Hilsen;
hendes eneste Haab er, at han vil komme til
hendes- Grav, hendes eneste Fordring, at han
skal lade en Vemodstaare nedflyde paa Graven
— „I Dødens Stund jeg end tilbeder dig."
Flere af Digterne glemmer i al Oprigtighed,
at der er en Del af Folket, som heder Kvinder.
Ikke i en eneste af Bjerregaards Sange til Norge
er der Tale om andre Indvaanere af Norge end
Mændene; hverken i Nationalsangen,
Nordmands-sang eller Frihedssang for Nordmænd nævnes
Ordet Kvinde. Heller ikke hos Johan Storm
Munch hører Kvinderne med til Norges Folk. I
Digtet til Fredrik 6 staar der rigtignok:
„Hver Mand og Qvinde jubler dig",
sandsynligvis fordi Digteren har trængt to Stavelser
mere i Linjen.
Formelig forargeligt for Nutidsmennesker er
det at læse Johan Nordahl Bruns Brudetaler.
Ikke engang han, som skyldte sin Mor saa meget
og ærede og elskede hende saa høit, kan i en
ægteskabelig Forening se andet end en
Forbindelse, hvor alle Fordringer kun skal stilles til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
