Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
beundrer dem. Vi faar haabe, den store Aand
Akadiel har sin Glæde af dem.
Wergeland, som undte alle Skabninger
Friheden lige til „de stumme Brødre i Støvet", som
priste Friheden, fordi han vidste, at „fries Seil er
Aandevinger", at „den fri er mere Aand end
Mand", han oprørtes ikke over, at Kvindernes
Aand skulde spændes i en trangsynt Religiøsitets
Spændtrøie; han, som var lydhør for de
mishandlede Dyrs stumme Klage, hørte ikke sin egen
Søsters kvalte Suk. Klagen gik forbi hans Øre,
uden at hans Hjerte opfattede og forstod.
Og-det var ikke, at han ikke havde Anledning til at
høre og se. I Talen til „Menneskeligheden i
Menneskeheden" lader han Vesle-Brunen sige:
„Mennesker, særligen I Mænd, Jordens Herrer!
Den Tid er, da alle Undertrykte reiser sig,
paa-talende sine Rettigheder. Ja, selv Kvinderne
gjør det — disse, der hidtil kun agtedes for
Mellemled, hvor skjønt flettede de end kan være,
imellem eder Mænd og os Dyr, „eders stumme
Brødre i Støvet", som en af vore Venner blandt
vore høie Beslegtede har udtrykt sig. Men reiser
Kvinderne sig, som man skriver fra Paris og"
Newyork, da maa vi følge efter". Wergeland har
altsaa hørt om, at Kvinderne reiser sig; men det
gik ham som saa mange af Nutidens Mænd: Sagen
interesserede ham ikke, og det var ham
bekvemmest i dette Forhold at blive i de gamle, tilvante
Forestillinger. Og det var først i 1840, at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
