Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 87 -
afdøde Mand opholdt sig i Kjøbenhavn, tiltog
hendes Lyst for Poesi, hvortil hun blev
opmuntret af det uforglemmelige Venskab, hun der nød
af Frimann, Vibe, Wessel og flere af den Tids
skjønneste Aander".
I Anledning af Castbergs Død skrev Claus
Frimann et Digt til Enken, som er meget
betegnende for Tidens Smag. Han ønsker, siger han,
at han kunde ile til hende der, hvor hun gaar
„uflettet, bleeg og mat"; det er rimeligt, hun
græder, „men spar dig selv, slaa ei saa tungt
dit Bryst — ei voldsom riiv dit Haar, — hvad
gavner dette?" spørger han meget fornuftig.
Sorgen skal ikke vare længe, trøster han hende.
„En kierlig Arm dig snart omarme vil". Frierne
vil komme, og hun maa da vælge den, som i
Dyd mest ligner den Tabte. „Sit Fakkel da paany
skal Hymen tænde", og Frimann vil sende hende
Blomster at strø Brudeskammelen med. Og saa
maa hun, Magdalene, skjænke Norge, „end flere
Magdalener, — som ligne dig, kun du dem give
kan".
Den kjærlige Arm kom ogsaa. Hun blev gift
med Hr. I. F. Buchholm, Kjøbmand i Flekkefjord
(senere Toldinspektør i Kragerø), „hvor hun under
flere huslige Forretninger vedblev at dyrke Muserne".
Saa opregnes hendes Skrifter, „hvilke alle", siger
Birch, „vidne om en dyrket Forstand og et ædelt
Hjerte". Pavels fortæller om hende i sin
Autobiografi :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
