Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— ic>8 —
i hendes Sjæls Dyb og lokket frem nogle enkelte
egte og naturlige Toner. Et Par af Digtene
minder ved sin fromme Enfoldighed og Inderlighed
om Jørgen Moe.
Det vakreste af hendes Digte, og det eneste,
hvor hun har fundet et Emne, som ikke har
været benyttet mange Gange før og af større
Digtere end hun, forekommer mig at være
„Sjælens Farvel til Legemet" i Smaa-Digte,
udgivet 1848. Da jeg formoder, de færreste kjender
andet af Hanna Winsnes’s Forfatterskab end hendes
Kogebog, skal jeg tillade mig at citere det:
Sjælens Farvel til Legemet.
Døden kalder, Støv til Støv hjemfalder —
Reisefælle! Vi maa skilles nu!
Dom er fældet, her staar Grænseskjellet —
over Grænsen slipper ikke du!
End jeg tøver, kjære Pligt udøver,
takker dig for lange Samlivsfærd.
Hvo har fundet Baand saa faste bundet?
Slig Forening er vel Afsked værd!
Ei vi ville Regninger opstille
Af vor fælles Skyld i lange Rad.
Glemt den blive — bedst er at tilgive,
allerhelst, naar man skal skilles ad.
Tæt omslynged mig dit Blod og tynged
Tankens Vinge paa dens Flugt fra Jord!
ofte bruste vildt min Kraft og knuste
dine Nerver i sit tunge Spor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
