Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 127 -
efter Idealet, og derfor har der vel aldrig været
seet saadanne Skabilkener og Karikaturer af
Kvindemennesker, som i Romantikens Blomstringstid.
For men have marble, women waxen minds
And therefore are they formed as marble will . . .*)
Meget muligt, — men desto større Ansvar har
Marmoret.
Der var dog et stort Gode, Romantiken bragte
Kvinderne; det var den gjenvakte Religiøsitet.
Oplysningstidens Kvinder levede paa den
Livsvisdom de havde suget ud af sine
Yndlingsforfattere, fornemmelig naturligvis Rousseau.
Mødrene talte for Døtrene om Uskyld,
Nøisom-hed, Enfold; de citerede med Taarer i Øinene
„sublime" Ord af Rousseau, hvormed de selv
havde mestret sit oprørske Hjerte, og hvorefter
de havde indrettet sit Liv. Døtrene hørte koldt
paa de filosofiske Citater; de unge, længselsfulde
Hjerter vendte sig uvillig bort fra den farveløse
Resignation. Men de Strenge i dem, som fransk
Filosofi ikke kunde faa til at vibrere, de sattes i
Bevægelse af den gjenvakte
Kristendomsforkyndelse. De følte ingen Trøst ved saadanne
Sentenser som „la vertu, la simple innocence font
des heureux å peu de frais"**), men de bevægedes
mægtig ved Ordene: Jeg er Veien, Sandheden og
*) Thi Mandens Sind er Marmor, Kvindens Voks,
og derfor dannes hun som Manden vil.
**) Med ringe Møie vinder Dyd og uskyldig Enfold Lykken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
