Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
ballade villon.
Je meurs de soif auprés de la fontaine.
Vilion.
Jeg dør af tørst, skønt jeg er nær ved kilden; —
der spredes mulm, hvor klarest lyset skinner,
jeg sidder frysende tæt op ad ilden, —
ad trådte stier ingen vej jeg finder.
Alting forglemmes, alting vækker minder, —
jeg hører lyd og larm, trods alt er stille;
jeg når ej frem, skønt intet er til hinder,
i tvang jeg virker, tykkes frit at ville.
Den, højst jeg elsker, helst jeg slår og sårer,
den, der mig gjorde vei, jeg hedest hader;
de største glæder ejer tyngste tårer;
det møjevundne mål jeg bråt forlader; —
jeg vandrer ensom, selv i fyldte gader,
kan mig i ørken ej fra andre skille,
jeg er mig selv, min broder og min fader, —
i tvang jeg virker, tykkes frit at ville.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
