Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
og dem, hvis tale er som røg på vandet,
der vifter hen fra vest til østerleden.
Jeg tror at denne verden er forbandet.
Af ord og dyre eder dagen syder,
men alt, de taler, løber ud i sandet,
og hver en ed, de sværger, frit de bryder.
Jeg kendes ikke ved min moders mål,
den gamle mening intet mer betyder,
nu præker de en ny med stav og stål,
som jeg er altfor ældet til at lære.
Min sjæl er led ved deres øde skrål,
de tunge tider hvert mit håb fortære,
jeg længes efter snart at vende ryggen
til disse mænd og kvinder uden ære;
med mødigt øje stirrer jeg fra bryggen,
om ej det sorte skib i havnen glider.
På disse strande grønnes aldrig lykken,
den mand, der lever, idel ufærd lider,
hans håb er vind, hans glæde vorder kummer
måske han vinder fred og rast omsider,
når tabt i dødens nat hans røst forstummer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
