Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
foden glider, hvor den træder, — slunken bug og revet
skind;
kløgt er kun en ringe tærne, rigdom er så fin en frue.
Højt som himlen over havet manden over dyret rager!
Vej det sandsagn vei og nøje, før du tager det for vist.
Sænk dit hoved, lyt opmærksom efter slægtens tusind
klager.
Er vi ikke dyr i vånde? Er vort fortrin ej en brist?
Er vi ikke syge arter, hvem bevidsthedsvanvid plager?
Langs med livets øde veje voxer tvivlens seje nælder,
i mit eget hjærtes indre flyver ind de sorte frø.
Selvets sikre, faste former løses bråt og lidet gælder;
angst jeg ser en genfærdsskare stige frem af sindets sø;
hver jeg når at gøre fange, føder ti, jeg aldrig fælder.
Tunge råb fra jorden stiger, bårne frem af nattens vinde,
klager sender de mod himlens stjærnestrøde vide rum:
Hvorfor fare for at falde? Hvorfor fødes for at svinde?
Himlen giver intet gensvar, ti dens mund er død og
stum,
men et evigt spørgsmål lyder: Hvem har gådens
løsning inde?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
