Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
hvor trofast mandens æt sit kald har røgtet,
om mørkets yngel de har kunnet knuse,
om selvisk vold af lande længst er flygtet.
Ve mig! Er dette høsten af min sæd?
Er dette lønnen for min lange jammer?
Fly bort, Prometevs, kast dig ned og græd!
Hvi sluktes mine øjne ej i blinde?
Var jeg dog dræbt af lynets røde flammer
og mine lemmer spredt’ af vilde vinde
og hvirvled ned fra fjældets stejle rygning!
Ve mig! Den største sorg mit hjærte rammer,
i støvet styrtet er min stolte bygning!
Jeg bød: Den samme moder eder bar,
hold eders søskendnavn i agt og ære!
Jeg sér dem søndred ved en sø, så svar,
at ingen røst fra hist til her kan række;
jeg sér dem kløved ud i tvende hære,
og nag og mistro byder for dem begge,
avind og angest deres kinder furer,
og søvnen selv er brudt af sukke svære,
mens skele blikke på hinanden lurer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
