Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7»
den hvide måne dukked i havets køle brus,
jeg lå og led med våde blik, som aldrig søvnen finge,
alene på mit leje og bleg som græs i høst,
og langelegen hørte jeg af gyldenstrænge klinge.
De toged frem, hvor bækken randt, med sang af mange
munde:
Vi mindes ej vor frænde, vi ænser ej vort land,
vi færdes mod de unge år og glemmer dem, der runde,
vi søger ikke ærens urt og visdoms bitre frugt,
men kyssets hede gave og møens lyst hos mand,
og bløde hænders ømme strøg og favntags rus vi bringe,
vi lyder ingen love og kender ingen tugt,
og langelegen hører vi af gyldenstrænge klinge.–-
Hvor bøgen luder over brink et lønligt bo jeg bygger,
et gemme for min elskov, en rede lys og lun,
den rose möd og vinens løv om karm og svale skygger,
og hvide tjørne skyder højt, om huset til et hegn,
jeg drager det med silke, der dækker over dun,
og sir af sølv om loft og lad i slangerunde ringe;
der vil vi sammen dvæle i sommersol og regn,
og langelegen hører vi af gyldenstrænge klinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
