Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annabella
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Ej jeg sørger, om det mistes; bedre gave høsten byder:
se, med røde kinder vinker æblets gyldenblege frugt,
grønlig-hvid den fulde fersken lyser gennem tætte dun,
og en sød og saftig pære af en mosset gren jeg bryder,
og jeg går og smiler stille under himlens grå pavlun.
Vågen lå jeg nys og hørte, stormens sorte hane gol,
det er tegn, at året vissent hælder mod sin frosne grav,
dog, om lyset selv forødes, ej min sommerlykke svinder,
Elskov lever i mit hjærte, Elskov er min tankes sol!
Se, han byder for min vilje, og med stærke bånd han
binder,
ydmyg bad han, mens jeg lytted, og det lød, som han
befol.
Hvor kan jeg med spæde hænder drive bort det dybe
hav? —
Jeg, som længes dig i møde, medens lange timer
rinder,
til, hvad nys jeg nød, jeg nyder, og jeg giver, hvad
jeg gav.
Ræd jeg vendte bort mit åsyn, jorden gynged for min
fod,
da du elskovs røde rose bleg og sitrende mig bød;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>