Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
dæk for dem to ganger. Allikevel, for at fortælle denne sorgelige
del av vor historie i korthet. blev vi dog, efterat vort skib var
gjort usjodygtig, og tre av vore folk var dræpt og otte saaret,
tvunget til at overgi os, og blev alle fort som fanger til Saleh, en
havn som tilhorte maurerne.
Den behandling jeg fik der. var ikke saa skrækkelig som jeg
i forstningen var ræd for; ti jeg" blev ikke, som de andre folk
slæpt ind i landet til keiserens hof. men holdt tilbake av sjoro
verkapteinen som hans eget bytte og gjort til hans slave, da jeg
var ung og rask og dygtig til hans tjeneste. Denne overraskende
skjæbaeforandring, fra en kjobmands til en foragtet slaves stilling,
virket fuldstændig overvældende paa mig. Min fars spaadom
randt mig i hv, at jeg skulde bli ulykkelig, uten at ha nogen til
min hjælp, en forutsigelse som jeg nu trodde saa fuldstændig*
opfyldt, at det ikke kunde bli vætre, idet himlens haand nu hadde
naadd mig, og jeg var uten redning fortapt. Men desvarre var
dette kun en forsmak paa den ulykke, jeg skulde gjennemgaa,
som man vil se av min historie i det folgende.
Da min nye husbond eller berre hadde tat mig med til sit
hjem, levde jeg i det haab, at han skulde ta mig med naar han
drog tilsjos igjen, at det for eller siden vilde bli hans skjæbne
at tages til fange av et spansk eller portugisisk krigsskib, og at
jeg da vilde bli sat i frihet. Men dette mit haab svandt snart, ti
liver gang han gik tilsjos, lot han mig være igjen i land for at
passe hans lille have og utføre det vanlige tunge slavearbeide i
huset, og naar han kom hjem igjen fra sit r overtog, maatte jeg
opholde mig i hans skibskahyt for at ha tilsyn med fartoiet.
I denne stilling tænkte jeg ikke paa andet end min flugt, og
hvilken fremgangsmaate jeg skulde gripe til for at sætte den i
verk, men kunde ikke oine nogen utsigt som hadde den ringeste
sandsynlighet for sig, ti intet frembod sig som lot endog blot
tanken paa noget saadant vise sig som fornuftig; jeg hadde jo
ingen som jeg kunde betro mig til, og som kunde indskibe sig
med mig, ingen medslave, ingen engelskmand. skotte eller irlæn
der, saa at jeg to aar igjennem, skjont jeg ofte underholdt mig
seiv med denne tanke, aldrig hadde endog den aller ringeste utsigt
til at sætte den i verk.
Efter omtrent to aars forlop indtraf der en særegen omstæn
dighet som igjen vakte de gamle tanker paa at gjore et forsok til
min befrielse tilive hos mig. Min husbond blev engang, og som
jeg horte, av mangel paa penger, liggende længer end sedvanlig
ledig hjemme, uten at sætte sit skib istand. I denne, tid pleide han
en eller to ganger om uken, saafrernt bare veiret var vakkert, at
ta den til skibet horende pinasse og drage ut paa reden for at
2 — Robinson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
