Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
menneske maatte tro om mig, ti hvem vilde vel ha tænkt sig at
vi var seilet sydover mot selve vildmandskysten, hvor hele folke
slag av negre "sikkert vilde omringe os med sine kanoer og dræpe
os og hvor vi ingensteds kunde gaa i land uten at bli opædt av
vilde dyr eller endnu mere übarmhjertige vilde mennesker?
Straks det begyndte at skumre om kvelden, ændret jeg kurs
og styrte bent mof sydost eller en smuk mere østlig, for at holde
mig nær land, og da jeg hadde en frisk bris og jevn, rolig sjø,
saa kom jeg saa raskt fremad, at jeg allerede næste dag kl. 3 om
ettermiddagen, da jeg forst styrte mot land, rimeligvis var naadd
ikke mindre end 150 mil søndenfor Saleh, altsaa helt utenfor
keiseren av Marokkos omraade, eller overbodet nogen anden her
skers der omkring, for vi saa ikke et menneske.
Men saa stor var min frygt for maurerne og saa sterk den
ængstelse for at falde i deres hænder, at jeg ikke vilde
stanse og gaa i land eller lægge mig for anker. Da vinden frern
deles var god, seilet jeg videre paa samme vis i fem dage. Men
da den sprang om til syd, drog jeg den slutning at ifald vore
fartoier var paa jagt efter mig, maatte de nu opgi det. Derlor
vaaget ieg at holde ind til kysten, og la mig for anker i mundm
gen av en liten flod, uten at vite hvor, hvilken flod det var, eller
under hvilken breddegrad, i hvilket land eller hos hvilket folk.
Heller ikke saa jeg et menneske eller ønsket at se naget, det jeg
fremfor alt trængte til, var friskt vand. Om aftenen kom vi ind
i denne flodmunding, og hadde til hensigt, saasnart det ble v
morkt, at svømme i land og utforske egnen. Da det blev ganske
mørkt, hørte vi en saa skrækkelig larm av gjøing, brøl og hyl av
vilde dyr av ukjendt slags, at den stakkars gut var færdig til at
do av angst og bad mig om ikke at gaa iland for daggry.
«Nu vel, Xury,» svarte jeg, «saa skal jeg ikke gjøre det; men
om dagen kan det hænde vi træffer paa folk som er farhgere for
os end disse lover.»
«Da vi give dem skud,» svarte Xury og 10, «og faa dem løpe
bort.» Saaledes uttrykte Xury sig i vort sprog under sin om
gang med os slaver. " Jeg var glad over at se gutten saa munter,
og gav ham en slurk av vor husbonds flaskefor for at kvikke ham
endnu mere. For resten var hans raad fornuftig nok og jeg gik
ind paa det. Vi kastet vort lille anker og laa stille hele natten,
men sove kunde vi ikke; ti faa timer efter saa vi fælt store dyr
av mange slags - noget navn paa dem visste vi ikke - komme
ned til stranden og styrte sig i vandet, hvor <te tumlet og badet
sig, for med velbehag at avkjøle sig,-og gjorde imens en forfær
delig larm, med hyl og brøl, saa jeg aldrig før hadde hørt noget
lignende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
