Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Min baat, som endnu var noksaa god, tok han i oiesyn, og
sa at han vilde kjope den av mig til bruk for sit eget skib, og
spurte hvor meget jeg vilde ha for den. Jeg svarte ham, at da han
i enhver henseende hadde vist sig saa ædelmodig imot mig, saa
kunde jeg ikke bekvemme mig til at sætte nogen pris paa baaten,.
men vilde overlate det fuldstændig til ham. Han uttalte da at
han vilde gi mig en egenveksel, lydende paa otti pjaster og be
talbar i Brasilien, og skulde jeg finde at nogen der bod mere, saa
vikle han forhoie summen. Desuten bod han mig seksti pjaster
for min gut Xury, hvilket jeg dog avslog, ikke fordi jeg var uvil
lig til at overlate gutten til kapteinen, men fordi det bod mig
imot at sælge den stakkars guts frihet, efterat han saa trofast
hadde hjulpet mig til at gjenvinde min egen. Men da jeg med
delte kapteinen aarsaken til min vægring, erkjendte han det rig
tige deri, og foreslog mig den utvei, at han forpligtet sig til efter
ti aars forlop at gi gutten sin frihet, ifald han blev kristen. Paa
det vilkaar, og efterat Xury hadde erklært sig villig til at gaa
over til kapteinen, overlot jeg ham til denne.
Vi hadde en meget god reise til Brasilien, og efter omtrent
tyve dages forlop ankom vi til bugten de Todos os Santos (Alle
helgeners bugt). Og nu var jeg atter engang utlost av den elen
digste av alle menneskelige livsstillinger, og hadde nu at over
veie hvad jeg dernæst skulde ta fat paa.
Kapteinens ædelmodige adfærd mot mig kan jeg ikke nok
som mindes. For overreisen vilde han ingen betaling ta imot;
desuten gav han mig tyve dukater for leopardhuden og firti for
lovehuden, og lot alt som tilhorte mig paa skibet, noiagtig utlevere
til mig; hvad jeg var villig til at sælge, f. eks. flaskeforet, to av
mine geværer og et stykke av voksklumpen — av resten hadde
jeg laget lys — det kjøpte han, kort sagt, jeg utbragte av mit sam
le.de eie omtrent to hundrede pjaster, og med denne kapital gik
jeg i land i Brasilien.
Jeg hadde ikke opholdt mig længe her, for kapteinen anbe
falte mig til en familie hvor manden var likesaa hæderlig som
han seiv. Denne mand eide et ingenio d.v.s. en plantage med
sukkerfabrik. Hos ham opholdt jeg mig en tid, og gjorde mig
bekjendt med fremgangsmaaten ved sukkerets dyrkning og utvin -
ding. Da jeg nu saa, hvilken velstand planterne levde i, "og hvor
hurtig de blev rike, bestemte jeg mig til, ifald jeg fik ovrighetens
tillatelse, at nedsætte mig blandt dem som planter og tillike soke
at finde en utvei til at faa mine i London efterlatte penger sendt
over til mig. For dette oiemed skaffet jeg mig et slags naturalisa
tionsbrev, og kjopte nu saa meget udyrket jord Som jeg med
min kapital var istand til, og gjorde op en plan til min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
