Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
plantage med bebyggelse, svarende til mit fra England ventede
pengebeløp.
Jeg hadde til nabo en portugiser ved navn Wells; han var
fra Lissabon, men hans forældre var engelske. Han var i
næsten de samme omstændigheter som jeg. Jeg kalder ham min
nabo, fordi hans plantage laa nærmest min. Vi omgikkes ogsaa
meget gemytlig med hverandre. Min kapital var likesom hans
kim liten, saa at vi de forste to aar snarere plantet til
livsophold end i noget andet oiemed. Men efterhaanden begyndte
vi at utvide os og vor jord at komme i god stand, saa at vi begge
allerede det tredje aar kunde plante noget tobak og gjore et stort
stykke land færdig til at beplantes med sukkerrør næste aar. Men
med det formaal for oie trængte vi begge hjælp, og jeg følte nu
dypere end før at jeg ikke hadde gjort ret i at skilles fra min
gut Xury. .
det var desværre ikke at undres over, at jeg som aldrig
hadde handlet rigtig, ogsaa i dette tilfælde hadde gjort galt, og
jeg hadde intet andet at gjore end at fortsætte som begyndt. Jeg
hadde indlatt mig paa en syssel som var min tilboielighet gan
ske fremmed, det motsatte av det liv som var mit sværmeri, og
for hvis skyld jeg forlot fædrehjemmet og handlet tvert imot hans
gode raad.~ Jeg var netop kommet til at tilhore den middelstand,
den bedre del av den lavere klasse, som min far i sin tid hadde
anbefalt mig. Men bestemte jeg mig for at bli ved at tilhore den,
da kunde jeg likesaa godt ha holdt mig hjemme og hadde ikke
behøvet at plage mig med at foite omkring slik som jeg hadde
gjort. Dette sa jeg ofte til mig seiv med de ord: «Det hadde jeg
likesaa godt kunnet opnaa i England blandt slegt og venner, og
hadde ikke hat nodig at reise fem tusend mil for at erhverve det
samme i et vildt land og blandt vilde mennesker, saa langt borte
fra den bekjendte verden, at ingen som har kjendt mig nogensinde
faar høre det ringeste fra mig.
Saaledes pleide jeg at betragte min stilling med det yderste
misnøie. Jeg hadde ingen at omgaaes undtagen nu og da denne
nabo; alt arbeide maatte jeg utfore med egen haand, og jeg pleide
at si at jeg levde som en skibbrudden mand paa en ode ø, som
ingen anden har end sig seiv til selskap. Men hvorledes skulde dette
stadfæste sig! Og hvor burde dog alle mennesker betænke, at naar
de sammenligner sin forhaandenværende stilling med andre og
værre vilkaar, himlen kan tvinge dem til et bytte, forat de av
egen erfaring kan bli overbevist om sin tidligere tilstands lykke.
Hvorledes har dog den tanke gaat i opfyldelse, at det i sandhet
ensomme jeg forestilte mig paa en øde ø virkelig engang skulde.
bli min lod, efterat jeg saa ofte med urette hadde sammenlignet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
