Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
av klippen, og i denne stilling saavidt mulig holde pusten indtil
bølgerne strommet tilbake. Da nu disse ikke længer gik saa hoit
som for, fordi det var saa nær ved land, holdt jeg taket til vandet
gled bort igjen, og tok nu et nyt tilsprang, som denne gang bragte
mig saa nær strandkanten at den næste bolge, skjont den ogsaa
gik henover mig, dog ikke begravet mig saa dypt at den fik revet
mig med sig. Med det næste tilsprang jeg tok, naadde jeg fast
land s bvor jeg sjæleglad klov opover fjeldhamrene og kastet mig
ned i græsset, fri for fare og helt utenfor vandets rækkevidde.
Saa var jeg da sluppet frelst i land, og hævet nu mine øine
mot himlen med tak til Gud for mit livs redning under omstæn
digheter som for faa minutter siden syntes aldeles haabløse. Jeg
tror det er umulig at skildre med troskap det overmaal av hen
rykkelse et menneske foler som paa en saadan maate ser sig frelst
like ut av dodens svelg, og nu undres jeg ikke over den skik, naar
en forbryder, som alt har strikken om halsen for at hænges op,
like paa nippet til at do, faar en benaadningsdom, at der da er
en saarlæge ved haanden som kan aapne en aare paa ham, forat
overraskelsen ikke skal overvælde ham og lamme hans hjerte, ti
glæden saavelsom sorgen gjor en forstyrret naar den kommer
uventet.
Med oploftede hænder og helt betaget av tanken paa min
frelse gik jeg, med mangfoldige og übeskrivelige fagter og bevae
gelser, op og ned ved stranden i en übeskrivelig sindsstemning;
ti jeg tænkte paa at alle mine kamerater var druknet, og for
uten mig ikke en levende sjæl frelst; ti jeg har aldrig siden set
nogen av dem eller noget andet spor efter dem end tre hatter,
en hue og to umake sko.
Jeg kastet mine oine paa det strandede skib, men brændin
gen og sjoroket var for voldsomme og avstanden for stor til at
jeg kunde se det, og jeg maatte tænke: «Herre min Gud, hvorle
des var det dog mulig at jeg kunde naa land!»
Efterat jeg saaledes hadde opmuntret mit sind ved den trø
stelige side av min stilling, begyndte jeg at se mig om for at faa
rede paa hvad slags egn jeg befandt mig i, og hvad jeg nu først
hadde at gjøre, og da følte jeg snart min glade stemning svinde f
kort sagt at min frelste tilstand hadde sin frygtelige side. Jeg var
gjennemvaat, hadde ingen klær til skifte, ikke heller noget at spise
eller drikke for at styrke mig, og jeg saa ingen anden utsigt for
mig end enten at dø av sult eller at bli opætt av vilde dyr, og —
hvad især var nedslaaende for mig — jeg hadde intet vaaben til
at jage og fælde noget dyr med til mit livsophold, eller til at for
svare mig seiv med imot noget dyr, som til sit livsophold kunde
ha lyst til at fortære mig. Jeg hadde intet andet paa mig end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
