- Project Runeberg -  Robinson Crusoe : liv og eventyr. 1 /
80

(1919) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe Translator: Thomas Vetlesen With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80
skogen og ramme dem ned i jorden, ti jeg gjorde dem meget
sværere end det hadde været nødvendig.
Da nu denne omhegning var færdig og tillike paa yttersiden
dobbelt betrygget ved en vold av græstorv som jeg bygget tæt op
til den, mente jeg at ialfald engang mennesker skulde lande her,
vilde de ikke faa øie paa noget der lignet en menneskelig bolig,
en formodning der var rigtig nok, som man senere ved en hoist
merkelig anledning skal faa se.
I denne tid gjorde jeg, saa ofte regnet vilde tillate det dag
lig streiftog efter vildt i skogene og opdaget ofte noget som var
mig mere eller mindre til nytte. Saaledes kom jeg over et slags
vildduer der ikke, som skogduerne, bygget reder i et træ, men
snarere i likhet med husduerne, i berghuller. Av disse tok jeg
et par unger med for at opdrætte dem; det lyktes ogsaa, men da
de var blit ældre, floi de bort alle sammen, hvilket vel fornem
melig skedde av mangel paa passende fode, ti saadan kunde jeg
ikke skaffe dem. Jeg fandt ofte deres reder og fik fat paa un
gerne, som ydet mig en udmerket kjotret.
Idet jeg nu saaledes forte husholdning, merket jeg at jeg
endnu manglet mange ting som jeg fra først av trodde det umu
lig at skaffe mig, hvad der for nogles vedkommende virkelig
ogsaa var tilfældet. Saaledes blev jeg aldrig istand til at binde
en tonde. Som for omtalt eide jeg et par saadanne; men skjønt
jeg brukte flere uker dertil, opnaadde jeg aldrig dygtighet nok
til efter deres monster at lage en ny, ti hverken kunde jeg sætte
bund i dem eller forbinde stavene saa noie at de blev vandtætte;
derfor opgav jeg ogsaa den ting.
Endvidere var jeg i stor forlegenhet for lys, ti saasnart det
blev morkt, hvilket sedvanlig skedde henimot kl. 7, maatte jeg
gaa tilsengs. Jeg kom til at tænke paa voksklumpene som jeg
hadde gjort rys av paa min afrikanske reise; men nu hadde jeg
intet saadant emne. Den eneste utvei var, at naar jeg hadde dræpt
en gjet, la jeg talgen tilside, og laget mig en lampe av en liten
skaal, som jeg hadde gjort av ler og brændt i solen L og en veke
av drev. Saaledes skaffet jeg mig belysning, om end ikke saa
klar og jevn som av et formlys.
En dag hændte det sig, da jeg under mit arbeide støvet om
kring blandt mine saker, at jeg fandt en liten pose som jeg for
har sagt hadde været fyldt med korn til fodring av fjærkræ, ikke
paa den sidste reise, men tidligere, da skibet kom tilbake fra Lis
sabon; den ringe rest av korn i pungen var fortært av rotterne, og jeg
saa ikke synderlig andet i posen end rusk og skaller. Da jeg nu
hadde bruk for posen i et andet øiemed — jeg tror det var til
at gjemme krudt i, dengang jeg fordelte dette i pakker av fry gt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free