Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
som var hændt mig hadde jeg ingen anden forestilling end at
det var en folge av tilfældet eller som vi tankelost siger Guds
vilje, uten at jeg hadde gjort det ringeste forsøk paa at komme
til forstaaelse av forsynets hensigter dermed eller av dets formaal
ved ledelsen av de jordiske begivenheter overhovedet. Men da
jeg nu her, i et klima der saavidt jeg visste, ikke egnet sig for
korn, saa byg vokse op, og især da jeg ikke husket hvorledes det
var kommet dit, folte jeg mig sælsomt overrasket, og begyndte at
formode at Gud ved et under hadde latt dette korn vokse op uten
utsæd, og at dette var saaledes tilskikket av ham udelukkende
til livsophold for mig paa dette vilde, elendige sted.
Dette rorte mit hjerte en smule og fremkaldte taarer av mine
oine, og jeg begyndte at prise mig lykkelig fordi et saadant na
turvidunder skulde hænde for min skyld. Det tyktes mig saa
meget mere underfuldt som jeg langsmed bergvæggen saa enkelte
andre spredtvoksende stråa der viste sig at være stråa av ris,
hvilke jeg straks gjenkjendte som saadanne da jeg tidligere hadde
lært denne plante at kjende paa kysten av Afrika.
Jeg trodde ikke blot at disse stråa var skapt av forsynet ude
lukkende til mit ophold, men tvilte heller ikke paa at der vilde
være mere av dem at finde paa stedet, derfor gjennemstreifet
jeg hele denne side av oen, hvor jeg allerede for hadde lett i hver
krok og kikket under alle fjeldvægger, for at finde mere derav,
men kunde intet mere finde. Tilsidst faldt det mig ind at jeg
paa hint sted hadde tomt ut en pose med honsemat, og nu be
gyndte underet .it lysne; men ogsaa min taknemmelighet mot
Guds forsyn at svækkes ved den opdagelse at det indtrufne var
noget hverdagslig, skjent jeg burde ha været likesaa taknemmelig
likeoverfor en saa særegen og uvente.t tilskikkelse, som om det
hadde været et mirakel. Ti set i forhold til min person var det
virkelig en forsynets styrelse der hadde ordnet og indrettet det
saa at et dusin bygkorn forblev uskadd, mens rotterne hadde ætt
alt det andet, likesom om det hadde faldt ned fra himmelen, og
likesaa at jeg hadde kastet det fra mig netop paa hint sted hvor
det straks kunde spire frem, fordi det laa i skyggen av et hoit
berg, hvorimot det vilde været opsvidd og odelagt av solheten
ifald jeg paa den tid hadde kastet det andensteds hen.
Da aksene av dette korn var blit modne, hvilket indtraf i
slutten av juni, tok jeg, som man kan tænke sig, disse i omhyggelig
forvaring, idet jeg gjemte hvert eneste korn; ti jeg var bestemt
paa at saa dem alle ut igjen, i haab om med tiden at hoste en
tilstrækkelig mængde til at forsyne mig med brod. Men ikke
før det fjerde aar bakefter kunde jeg tillate mig at fortære det rin
geste av min byghost, og seiv da kun meget sparsomt, hvad jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
