Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
nod godt av hans retfærdige, hæderlige og kristelige behandling,
hadde jeg ikke den ringeste Meise av taknemmelighet. Da jeg
saa atter var skibbruden, ruinert og i fare for at drukne ved denne
o, folte jeg samvittighetsnag, betragtet ikke min skjæbne som en
straf; jeg sa kun tit og ofte til mig seiv at jeg var en ulyksalig
stakkar, født til en stadig elendighet.
Vistnok hadde jeg, da jeg først slåp i land her, og op
daget at alle mine skibsfæller var druknet og jeg alene berget, til
min overraskelse følt et slags henrykkelse og sjælefryd som vel
med Guds hjælp kunde ha utviklet sig til en sand taknemmelig
het; men det gik likesaa hastig over som det var begyndt, bare
som et utbrud av glæde, eller rettere sagt en glad bevissthet om
at jeg var i live, uten den mindste tanke paa den barmhjertige
haand som hadde frelst mig, utkaaret mig til frelse mens alle de
andre maatte omkomme, og likesaa uten at tænke over Forsynets
hensigt med denne naade imot mig. Det hadde kun været den
almindelige glæde som sjomænd vanligvis føler naar -de frelses
fra skibbrud og ser sig i god behold paa land, en glæde som de
snart drukner i den første punsjebolle, og glemmer naar bollen er
tomt. Og paa samme vis hele mit liv forresten.
Seiv da jeg senere, ifolge en vigtig overveielse, blev mig min
stilling bevisst, at jeg nemlig var kastet i land paa denne ode o,
utenfor andre menneskers rækkevidde, uten alt haab om frelse og
utsigt til befrielse, tapte jeg min folelse av nedslagenhet, saasnart
jeg saa en mulighet for at bli i live, og at jeg ikke kom til at
do av sult, og jeg følte mig litt efter litt noksaa vel tilmode, gav
mig ifærd med arbeider som hadde mit ophold og forsyning med
levnetsmidler til formaal, og var langt fra at være nedslaat ovei;
min stilling som en himlens dom eller en Guds tugtelse; saadanne
tanker faldt mig ialfald kun meget sjelden ind.
Kornets fremspiren, som jeg har omtalt i min dagbok, hadde
i begyndelsen gjort et visst indtryk paa mig, efterhaanden endog
fyldt mig med et visst alvor, nemlig saalænge jeg var av den
mening at der laa et under til grund derfor. Men saasnart som
denne formodning var forbi, utslettedes ogsaa det herav mottagne
indtryk, som jeg ovenfor har fortalt.
Seiv jordskjælvet med dets rædsler, som dog efter sin natur
neppe kunde være frygteligere eller mere umiddelbart henpeke paa
en usynlig magt der alene kan lede og styre saadant, tapte sin
virkning; ti saasnart den første skræk var over, var ogsaa det
indtryk det hadde gjort forbi. Jeg hadde ingen tydeligere fore
stilling om Gud og hans dom, langt mindre om at min- nuværende
ulykkelige stilling var en styrelse av ham, end om jeg hadde levet
under de lykkeligste omstændigheter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
