Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
hans straffedom over mig, og bad ham for Kristi skyld om at
vise mig naade. Forst efterat jeg i tolv timer indtil solnedgang
likke hadde nydt den ringeste fode, spiste jeg et stykke biskøit og
en klase rosiner og gik tilsengs, idet jeg endte dagen som jeg
hadde begyndt den, nemlig med bøn.
Hele tiden indtil nu hadde jeg ikke helligholdt nogen søndag;
ti da jeg i begyndelsen slet ikke hadde nogen sans for religion,
hadde jeg allerede efter kort tids forlop holdt op med at skjelne
ukerne fra hverandre ved for hver søndag at sætte et længere
skaar end vanlig, og saaledes visste jeg ikke længer nøiagtig til
hvilken dag jeg nu egentlig var kommet; men efterat jeg nu, som
ovenfor sagt, hadde regnet dagene sammen, fandt jeg at jeg hadde
været her netop et aar. Ku inddelte jeg dagene, og bestemte hver
syvende dag til søndag. Rigtignok fandt jeg ved slutten av min
utregning at jeg maatte ha sprunget over et par dage.
Kort efter denne begivenhet begyndte mit blæk at slippe op,
°g jeg noide mig derfor med at bruke det sparsomt og kun ned
skrive de vigtigste hændelser i mit liv og ikke fortsætte de dag
lige optegnelser av andre ting.
Regntiden og torketiden syntes mig nu efterhaanden noget
sa a regelmæssig at jeg vænnet mig til at inddele aaret og sorge
for mine forsyninger efter dem. Men før jeg lærte det, gjorde jeg
slemme erfaringer; jeg skal nu fortælle om et av de mest ned
slaaende forsøk. Jeg har for omtalt at jeg omhyggelig hadde
gjemt de faa aks av byg og ris som jeg til min overraskelse hadde
set spire frem, og trødde dem vel forvart; det var, tænker jeg
omtrent tredive stråa med ris og tyve med byg. Jeg trodde det
var den mest passende tid at saa dem ut nu," efter regnskyllene,
fordi jeg nu hadde solen i syd.
Jeg grov da om et stykke jord, saa godt jeg kunde det med
min træspade, og saadde mit korn ut. Men just som jeg alt var
ifærd med at saa, faldt det mig rent tilfældigvis ind at jeg heller
skulde la være at saa alt paa én gang, da jeg jo ikke kjendte den
heldigste tid dertil. Jeg saadde derfor bare to tredjedele av kornet,
og beholdt tilbake en haandfuld av hver sort. Det blev mig siden
til stor trost at jeg hadde gjort dette; ti av denne utsæd kom ikke
et eneste korn op. Da torketiden nemlig straks efter indfandt sig,
manglet jorden, som efter min saaning ikke hadde faat mere
regn, den nodvendige fugtighet til at fremme sædens vekst, og
kornet kom overhovedet ikke op for regntiden atter begyndte, men
da skjot den op, som om den nylig var blit saadd.
Da jeg nu merket at min første utsæd ikke vilde gro, hvad
jeg let skjønte var en folge av tørken, søkte jeg ut et fugtigere
sted til mit andet forsok, og grov om et stykke jord i nærheten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
