Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
r
Efter denne prøve, det behøver jeg vel ikke at si slåp jeg for
at undvære nøget slags lerkar før fremtiden, øg hvad.da*ita
aneik, saa kom det ikke an derpaa, som man nok kan tænke sig,
da jeg jo nu engang ikke hadde nogen anden maate at frem
bringe°dem Paa; jeg gjorde som børnene naar de lager kaker av
sand! eller som en kone lager posteier naar hun ikke har lært
at forme deigen. . , ~
Neppe har vel nogen glædet sig saa over noget saa übetydehg,
som jeg da jeg saa at jeg hadde faat istand en lerpolte som kunde
taale ifden, og jeg hadde neppe taalmodighet til at vente til den
var avkjolet, før jeg satte den paa ilden. Nu heldte jeg vand paa,
02 la noget kjøt nedi som jeg vilde-koke, og det lyktes ogsaa ud
roerket; jeg laget en suppe paa et stykke gjetekjot; rigtignok mang
let jeg havremel og andre tilsætninge* saa den ikke blev iuldt
saa sod som jeg kunde ha ønsket den.
Min næste stræben gik ut paa at skaffe mig en stenmorter,
for deri at stote eller knuse kornet. At jeg med et eneste par
hænder skulde kunne gjøre det kunststykke at bygge mig en
mølle var ikke at tænke paa. Men at tilfredsstille hint behov
satte mig i stor forlegenhet Ti til al verdens haandverk, ogsaa
en stenhuggers, var jeg like litet utrustet; jeg hadde jo ikke en
gang verktoi til bare at begynde paa arbeidet. Jeg tilbragte mange
dage med at finde ut en sten som var stor nok til at huie den ut
og’ bruke den til morter, men kunde slet ikke finde nogen, und
tagen sten i fast fjeld, som det var umulig at faa gravet ut eller
løsnet. Desuten var stenarten her paa øen ikke haard nok, men
et slags sprød sten som ikke vilde ha taalt vegten av en tung
stoter, og hvori jeg hadde kunnet knuse kornet uten at blande det
med sand. Efterat jeg saaledes hadde spildt megen tid paa at
lete efter en sten, opgav jeg det ganske, og besluttet at se mig om
efter en stor kubbe av haardt træ, som jeg da ogsaa fandt meget
lettere. Efterat jeg hadde fundet en som var saa stor at jeg saa
vidt kunde rokke den av stedet, rundet jeg den av og hugget den
til paa yttersiden med øks og bile, og derpaa gjorde jeg ved hjælp
av iid og med uendelig møie en fordypning i den, likesom lndi
anerne i Brasilien lager sine kanoer. Derpaa gjorde jeg mig en
stor bankekølle eller stoter av saakaldt jerntræ, og tok disse ting
i forvaring til næste host, da jeg hadde foresat mig at male eller
rettere stote mit korn til mel for derav at faa brod.
Den næste vanskelige opgave bestod i at skaffe mig et sold
til at rense melet i, d. v. s. skille det fra klidet og skallene, ti uten
et saadant ansaa jeg det for umulig at skaffe mig brød. Men det
var overordentlig vanskelig, og jeg vaaget neppe at tænke paa
det; ti jeg hadde ikke nogen ting av det som nødvendigvis hørte
8 — Eobinson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
