- Project Runeberg -  Robinson Crusoe : liv og eventyr. 1 /
123

(1919) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe Translator: Thomas Vetlesen With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123
bringe mig til den beslutning at tillate mig fri raadighet derover,
ti mit brød var alt for længe siden opbrukt. Men først vilde jeg
se hvor meget der skulde til for et helt aar, og siden vilde jeg
bare saa en gang om aaret.
Jeg kom til det resultat at fyrti skjepper byg og likesaa me
get ris vilde være mere erid tilstrækkelig til mit aarhge forbruk;
ieg besluttet derfor at saa netop den samme mængde som forrige
aar og haabet at det vilde forsyne mig fuldstændig med brød
Under alle disse sysler dreiet mine tanker sig, som man vel
kan vite, mangen gang om det land jeg hadde skimtet fra den
anden side av øen, og da jeg trodde at ha set fastlandet, nærte jeg
et hemmelig ønske om at komme dit, for der, i et bebodd land,
at finde en mulighet for at komme videre og tilsidst endog et
middel til fuldstændig befrielse.
Men herunder tok jeg ikke i betragtning farerne ved et saa
dant besøk, at jeg f. eks. kunde falde i hænderne paa vilde som
maaske var værre end Afrikas lover og tigre, og at ifald jeg kom
i deres vold, vilde jeg, ifølge en sandsynlighet der forholdt sig som
tusen til en, bli dræpt og rimeligvis opætt av dem. Ti jeg visste
ifølge rygtet at menneskene paa den karaibiske kyst var kanni
baler eller menneskeætere, og av breddegraden visste jeg at jeg
ikke kunde være langt borte fra hin kyst, og seiv om de ikke var
menneskeætere, vilde de maaske allikevel dræpe mig, likesom saa
mange andre europæere der var faldt i deres hænder, endog om
disse hadde været ti tyve mand i tallet, hvor meget snårere da mig
som var alene og litet eller intet kunde gjore til mit forsvar. Alle
disse betænkeligheter, som vel hadde burdet overveies, og som
jeg siden ogsaa tok i betragtning, brydde jeg mig dog ikke om fra
først av; kim den tanke, at naa over til hin kyst, løp mig stadig
om i hodet.
Hvor længtes jeg nu efter min gut Xury og langbaaten med
latinseilet hvormed jeg hadde faret over tusen mil langs kysten
av Afrika; men det var kun et tomt onske. Da faldt det mig ind
at ta baaten fra vart forrige skib i oiesyn; den var, som før for
talt, av stormen kastet et langt stykke op paa stranden, dengang
vi drev mot land. Den laa endnu fast paa sit gamle sted, men
var ved brændingen og stormens magt næsten veltet helt om, og
laa nu lænt op til en strandklit. men fremdeles helt paa det tørre.
Hadde jeg hat de fornodne arbeidskræfter, saa hadde jeg
gjort den istand igjen og sat den paa vandet: baaten hadde egnet
sig temmelig godt dertil; og jeg hadde med den temmelig let kun
net reise tilbake til Brasilien. Men jeg burde ha Itumiet forutse
at jeg likesaa litet var istand til at snu den og faa den paa ret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free