- Project Runeberg -  Robinson Crusoe : liv og eventyr. 1 /
127

(1919) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe Translator: Thomas Vetlesen With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127
som tidligere og med likesaa stor sindsro som nogensmde for ti
ved stadig læsning i Guds ord og alvorlig anvendelse derav hadde
lee ved Guds naade vundet et ganske andet syn paa livet end
tidligere. Jes saa nu alt i et andet lys end for. Jeg betragtet nu
verdm som noget der laa mig fjernt og slet ikke vedkom mig, noget
ie« intet hadde at vente av, og hvor jeg intet hadde at onske. Jeg
ha°dde jo heller intet mere med den at gjore. Det syntes mig som
om ietf betragtet den paa samme maate som vi maaske vil be
traete°den i det hinsidige, nemlig som et sted hvor jeg vistnok.
hadde levet, men som jeg hadde forlatt, og kunde vel ha sagt det
samme som fader Abraham i evangeliet siger til den rike mand:
«Mellem mig og eder «r et dypt svelg befæstet.»
Forst og fremst var jeg her bortrykket fra al verdens daar
li<»het Der gaves for mig hverken kjodslyst eller oienslyst eller
hoffærdig levnet. Jeg behovde ikke at begjære nogen ting, ti jeg
hadde alt hvad jeg nu var i stand til at nyde. Jeg var eneherre
paa stedet, ja jeg kunde, om jeg vilde, kalde mig konge eller.
keiser over hele det land jeg hadde i min besiddelse, Jeg hadde
ingen rival, ingen medbeiler, ingen som kunde gjore mig ene
vældet eller overbefalingen stridig. Jeg hadde kunnet dyrke hele
skibsladninger av kom, men jeg hadde intet bruk for det, og derfor
dvrket jeg kun saa meget som jeg holdt for tilstrækkelig for mit
behov. Jeg hadde fuldt op av skildpadder, men av og til at fange
en enkelt, var nok til mit bruk. Jeg hadde tommer nok til at
bygge en hel skibsflaate, og jeg hadde druer nok til at lage saa
vin eller faa saa mange rosiner av til at laste flaaten med,
naar den var bygget.
Men jeg brydde mig kun om det som hadde værd for mig. Jeg
hadde nok at spise og til at tilfredsstille mine fornodenheter for
resten, og hvad skulde jeg saa med mere? Dræpte jeg flere dyr
end jeg kunde spise op, saa blev det mat til min hund eller til mar
ken; saadde jeg mere korn end jeg kunde bruke, blev det skjæmt;
trærne jeg fældte kom til at raatne paa jorden. for jeg kunde
ikke bruke dem til andet end brænde, det hadde jeg ikke andet
bruk for end til matlagning.
Kort sagt. tingenes natur og min erfaring mdgav mig etter
moden overveielse den overbevisning at alle verdens goder kun
forsaavidt tjener til vort bedste som vi kan anvende dem, og at
hvad vi end kan dynge op, for at gi det videre til andre, vi kan
dog kun forsaavidt’ glæde os derover som vi seiv formaar at an
vende det. Den mest havesyke gnier i verden maatte om han
hadde været i min stilling være blit helbredet for havesykens last,
ti jeg eide uendelig meget mere end jeg visste at’gjore bruk av.
Jeg hadde ikke anledning til at onske mig andet end nogen ting

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free