Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
som jeg ikke kunde faa, og det var bare smaating, om end av
stor nytte for mig. Jeg hadde en hob penger, og det i guld og
solv, et belop paa omtrent 36 pund sterling. Der laa nu det ækle
ynkelige, unyttige kram, men jeg hadde intet bruk for det, og jeg
tænkte ofte ved mig seiv at jeg gjerne skulde ha git en haand
tuld derav for et gros kridtpiper eller en haandmølle til at male
mit korn paa, ja jeg skulde ha git det bort alt sammen for en
haandfuld engelsk næpe- eller gulrotfro, for en haandfuld erter
og bonner eller en flaske blæk. Som min stilling var, hadde jeg
ikke den ringeste nytte eller vinding av mine penger; de laa i en
skuffe og tok irr og rust paa grund av hulens fugtighet i regntiden,’
og vilde ha været i den samme stilling, om jeg hadde hat en kasse
fuld av diamanter, ogsaa de vilde ha været værdilose for mig,
fordi de var til ingen nytte.
Jeg hadde nu opnaadd en langt behageligere levevis end før,
behageligere baade for sind og legeme. Ofte satte jeg mig til mit
maaltid med folelsen av taknemmelighet, og beundret styrelsen av
Guds forsyn som hadde dækket mit bord i ødemarken. Jeg væn
net mig til mere at betragte min tilværelses lysside, mindre
dens skyggeside, til mere at ha oie for hvad jeg hadde end hvad
jeg manglet, og det var mig ofte til en saa inderlig glæde at jeg
ikke kan beskrive det. Jeg omtaler dette her for at minde alle
utilfredse som ikke kan nyde i fred det Gud har git dem, fordi de
bestandig fæster sit blik paa og tragter efter noget som han ikke
har git dem. Al vor utilfredshet med at vi mangler noget syntes
mig at komme av mangel paa taknemmelighet for hvad vi har.
En anden betragtning var meget gavnlig for mig, og vilde
utvilsomt være det for enhver der maatte komme i en saadan
ulykke som min. Den bestod deri at jeg sammenlignet min nu
værende stilling med den som jeg fra forst av frygtet for, og som
virkelig ogsaa hadde været frygtelig, ifald det gode forsyn ikke
hadde latt skibet drive saa nær ind til kysten at jeg ikke blot let
kunde komme hen til det, men ogsaa let kunde bringe i land de
derfrå borttagne ting som siden blev mig til trøst og hjælp. Uten
det hadde jeg manglet verktøi til at arbeide med, vaaben til mit
forsvar og ammunition til at skaffe mig føde med.
Jeg anvendte hele timer, ja hele dage paa at forestille mig
hvorledes jeg skulde baaret mig ad ifald jeg ikke hadde faat no
get reddet fra skibet. Bortset fra fisk og skildpadde, hadde jeg
ikke engang hat noget fødemiddel, og da jeg først meget sent fik
fat paa dem, hadde jeg maattet omkomme allerede straks i be
gyndelsen, og var jeg ikke omkommet, saa hadde jeg maattet leve
fuldstændig som en vild. Seiv om jeg paa en eller anden vis hadde
faat dræpt en gjet eller en fugl, hadde jeg ikke hat nogen mulig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
