Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
het for at trække skindet av dyret eller skille kjøtet fra huden og
indvoldene, men hadde maattet gnave det av med tænderne og
sonderrive det med mine hænder som et dyr.
Disse betragtninger indgav mig en Meise av forsynets godhet
mot mig og av taknemmelighet med hensyn til min nuværende
stilling, trods dens moisommeligheter og ulykkelige tilstand. Og
saa denne side av mine betragtninger kan jeg ikke andet end an
befale til deres overveielse som er tilboielige til i sin ulykke at si:
«Gives der nogen hvis tilstand er saa sorgelig som min?» Disse
folk bor betænke hvor meget værre det staar til med visse andre
mennesker, og hvor meget værre deres eget tilfælde kunde ha
været, hvis forsynet hadde villet det saa.
Jeg hadde ogsaa en anden tanke som bidrog til at troste mit
sind med haabet. Det var sammenligningen mellem min stilling
og den jeg hadde fortjent og med rette kunnet vente av forsynets
hænder. Jeg hadde fort et skrækkelig liv uten al tanke paa
Gud og frygt for ham. Av mine forældre hadde jeg faat en god
opdragelse, og de hadde alt fra sin tidligste omsorg for mig in
genlunde forsomt at indgyde min aand religios ærefrygt for Gud,
en Meise av min pligt og av hvad naturen og maalet for min
tilværelse krævde av mig. Men da jeg desværre kom saa tidlig ind
i sjomandslivet, hvor det mer end i nogen anden livsstilling skor
ter paa frygt for Gud, uagtet sjomændene altid har hans frygt
indjagende magt for oie, og i sjomænds selskap, saa blev den
smule religios Meise som jeg hadde hat utledd av mine skibs
kamerater, og som folge av forhærdet foragt for farerne og dodens
truende nærhet, som tilsidst likeledes blev mig til vane, endvi
dere paa grund av langvarig fraværelse, blev jeg berovet enhver
leilighet til at omgaaes andre end mine likemænd og til at hore
noget godt eller til min forbedring tjenlig.
Jeg hadde været i den grad blottet for alt godt og al bevissthet
om hvad jeg var eller burde være, at seiv i de merkeligste tilfælde
av mit livs frelse — min flugt fra Saleh, min redning ved den
portugisiske skibskaptein — eller i anledning av mit heldige op
hold i Brasilien, mottagelsen av mine eiendeler fra England eller
lignende, hadde jeg ikke en eneste gang hat en tak til Gud i mit
hjerte eller paa mine læber; og paa den anden side hadde jeg i
den storste ulykke likesaa litet tænkt paa at bede til ham, ikke
engang uttalt et Gud være mig naadig eller blot nævnt hans navn
undtagen til en cd eller en forbandelse.
Som for sagt blev jeg i maanedsvis hjemsokt av skrækkelige
tanker paa mit forlopne onde og forhærdede liv. Men da jeg saa
ved at se mig om betænkte hvor ganske særlig himléns omsorg
hadde ledsaget mig, siden min landing her, hvor naadig Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
