- Project Runeberg -  Robinson Crusoe : liv og eventyr. 1 /
132

(1919) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe Translator: Thomas Vetlesen With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132
og saa gav jeg mig til at være skrædder, eller rettere til at fuske
i faget, ti det blev et meget ynkværdig arbeide jeg utførte. Imid
lertid fik jeg dog to tre trøier færdige, som jeg haabet skulde
vare en lang stund. Hvad bukser eller knæbukser angaar, fik jeg
forelobig kun i stand et høist maatelig skifte.
Som før sagt, hadde jeg gjemt skindene av alle fældte dyr,
d. v. s. av alle firføttede, spændt dem ut paa stænger og hængt dem
op i solen, hvorved nogen var blit saa tørre at de næsten ikke
dudde til noget længer, mens de andre syntes meget brukbare.
Det første jeg gjorde var erystor hue til hodet, med haarene vendt
ut, saa at regnet kunde rende av, og den fik jeg saa godt til at
jeg siden gjorde en hel klædning av disse skind, nemlig en trøie,
og siden et par bukser som var aapne ved knærne, to klædnings
stykker som sat rigtig lost paa mig, ti de skulde snarere holde
mig kold end varm. Jeg kan ikke undlate at tilstaa at de var
ynkelig gjort, ti hadde jeg været en daarlig snekker, saa var jeg
en endnu daarligere skrædder. Men de var dog ikke værre end at
jeg kunde hjælpe mig med dem, og naar jeg var ute og det til
fældigvis regnet, saa holdt jeg mig ganske tør, da haarsiden paa
min troie og min bat vendte ut.
Efter dette arbeide brukte jeg en hel del tid og flid paa afc
lage mig en skjerm, som jeg i sandhet hoilig trængte, og derfor
hadde stor lyst til at gjore. Jeg hadde i Brasilien set nogen slike
bli laget, som er meget nyttige der i den sterke hete; da jeg her
var endnu nærmere ækvator, syntes heten mig ikke blot likesaa
stor som der, men snarere endnu større, da jeg ofte maatte færdes
ute, maatte den være meget nyttig for mig baade mot regnet og
mot heten. Jeg hadde et svare stræv med den, og det varte også a
længe før jeg fik en ting i stand som ventelig kunde holde; men
da jeg alt mente at ha fundet fremgangsmaaten, skjæmte jeg ut
to tre andre for det lyktes at gjore en som jeg var tilfreds med;
men tilsidst fik jeg dog en færdig som nogenlunde svarte til hen
sigten. Den storste vanskelighet var at gjøre den saadan at den
kunde slaaes ned. Jeg kunde nok faa den til i utspændt stand;
men hvis den ikke tillike lot sig slåa ned, maatte jeg altid bære
den opslaat over hodet, og det var jo brysomt. Tilslut fik jeg dog,
som sagt, en færdig som svarte til øiemedet, og trak den over med
skind, her likeledes med haarene ut, saa den holdt regnet ute som
et straatak, men likeledes ogsaa solen saa godt at jeg i det var-,
meste veir kunde færdes ute med større nytte end tidligere i det
kjøligste, og naar jeg ikke trængte den, kunde jeg slåa den sam
men og bære den under armen.
Saaledes førte jeg nu et meget behagelig liv. Mit sind var
kommet til fuldstændig ro ved hengivenhet i Guds vilje og ved at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free