Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
bly, maatte den eneste utvei være at opale nogen dyr, som jeg da
muligens kunde ha omkring mit hus likesom en faarehjord.
Men saa faldt det mig straks ind at jeg da maatte holde de
tamme avsperret fra de vilde, ellers maatte de første, naar de
vokste til, bli vilde igjen. Der var altsaa kun en eneste utvei,
nemhg at sorge for et indhegnet stykke mark, vel omgjærdet med
en hæk eller med pæler, og holde dem der i sikker forvaring, saa
dyrene indenfor ikke kunde slippe ut og de utenfor ikke bryte ind.
Det var nu et stort foretagende for et enkelt par hænder. men
jeg mdsaa at det nødvendigvis maatte til. Min første opgave be
stod i at finde ut en høvelig plads, hvor der var
mark at græsse paa, vand at drikke og tillike ly mot solen.
Den som forstaar sig paa saadanne omhegninger, vil faa ringe
tanker om min skarpsindighet, naar jeg siger at jeg bestemte mig
for et sted der var meget vel svarende til hine fordringer, nemlig et
flatt, aapent stykke mark eller savanne — som vore nybvggere i
de vestlige kolonier kalder det — gjennemskaaret av nogen furer
med ferskvand og skogdækt i den ene ende; men man vil smile av
mit fremsyn, naar jeg fortæller, at jeg tok fat paa min indhegning
paa en saadan maate at hækken eller pæleraden i det mind
ste maatte ha blit to mil i omkreds. Men min daarskap med
hensyn til omfanget var dog ikke saa stor endda, ti seiv
om det hadde belopet sig til ti mil, hadde jeg sandsvnligvis hat
tid nok til at utføre det. Men jeg tok ikke i betænkning, at paa
et saa vidtstrakt omraade maatte dyrene bli likesaa vilde som
om de hadde hat hele øen til sin raadighet, og naar de skulde
drives sammen, hadde de hat saa stor plads at jeg aldrig hadde
faat dem indfanget.
Min hæk blev paabegyndt og var, tænker jeg, allerede fuld
fort i omtrent femti alens længde, da dette først faldt mig ind.
Derfor holdt jeg straks op med arbeidet, og besluttet til en be
gyndelse kun at indgjærde et stykke paa omtrent 150 alens længde
og 100 alens bredde, som kunde ramme saa mange gjeter som jeg
sandsynligvis i den nærmeste tid kunde vente at skaffe mig; ifald
min hjord forøktes, kunde jeg læggemere mark til min indhegning.
Det var jo at handle med en viss klokskap, og saa skred jeg
trøstig til.verket. Jeg var tre maaneder sysselsat med at indhegne
den første mark, og indtil jeg hadde den færdig, tjoret jeg" de
tre kid paa den bedste del av marken, og lot dem græsse saa me
get som mulig i min nærhet, for at vænne sig til mig; ofte gik
jeg hen til dem med et par bygaks eller en haandfuld ris og lot
dem æte derav av min haand, saa at de, da mit gjærde var fiild
ført og jeg slåp dem los, pleide at løpe efter mig overalt for at
faa en haandfuld byg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
