Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
og tilbake, som en der er fortumlet i hodet og ganske fra sig seiv,
vendte jeg tilbake til min fæstning. Men jeg følte, som man siger,
neppe jorden under mine føtter, saa mig omkring i den høieste
rædsel ved hvert andet skridt og holdt hvert træ, hver busk, hver
stubbe i nogen fråstand for et menneske. Det er umulig at be
skrive hvor mange forskjellige skikkelser tingene antok for min
opskræmte indbildningskraft, hvor mange eventyrlige forestillin
ger der hvert øieblik randt mig i hv, og hvilke uforklarlige anel
ser der underveis traadte frem for min sjæl.
Da jeg kom tilbake til min fæstning — ti saa kaldte jeg
den bestandig, tror jeg, efter denne hændelse —, flyglet jeg derind
som en forfulgt, saa at jeg ikke kan huske om jeg, som jeg fra
forst av hadde til hensigt, kom ind ved hjælp av stigen eller
gjennem en aapning i berget der tjente mig som dor; heller ikke
næste morgen kunde jeg komme paa det, ti aldrig har en hare
flygtet ind i sit leie eller en ræv i sit hi med større skræk end
jeg i min huie.
Den nat kunde jeg ikke sove: jo længer jeg nemlig var borte
fra aarsaken til min skræk, desto mere ræd var jeg; det var jo
egentlig imot sakens natur, og stemte især ikke med alle saa
danne skapningers forhold som er vant til at leve i frygt._ Men
jeg var saa forvirret av mine egne opskræmte tanker over tingen,
at jeg kun dannet mig skræksomme forestillinger, skjont jeg nu
var et langt stykke borte fra den. Stundom indbildte jeg mig at
den egentlig skrev sig fra djævelen, og min fornuft syntes at
bestyrke denne formodning, ti hvorledes skulde ellers nogetsom
helst i menneskelig skikkelse være kommet hit? Hvor var vel det
fartøi som hadde fort disse væsener hit? Og hvorledes hadde det
overhovedet været mulig at der kom noget menneske hit? Men
saa var det dog paa den anden side ufattelig at djævelen paa et
steel som dette, hvor der ikke var noget at gjøre for ham, skulde ha
paatat sig menneskeskikkelse bare for at efterlate et fotspor, og
det endog uten enhver hensigt, ti han kunde jo ikke vite at jeg
skulde faa se det. Jeg tænkte ogsaa paa at djævelen kunde ha
fimdet paa nok av andre midler til at skræmme mig end dette
enkelte fotspor, især da jeg jo levde paa den bent motsatte side
av oen, og han dog umulig kunde ha været saa dum at efterlate
et spor aV sig paa et sted hvor det, ifolge en sandsynlighet som
tusen mot en, var utænkelig at jeg skulde se det, og det endda
i sanden, hvor det første bolgeskvulp i sterk blæst maatte ha
slettet det ut. Alt dette syntes mig uforenlig med selve tingen, og
likeledes med de forestillinger vi vanligvis gjør os øm djævelens
sluhet.
En mængde saadanne indvendinger bidrog til at bortræsonnere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
