Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
min frygt for at det kunde ha været djævelen. Og nu gjorde jeg
straks den slutning at det maatte være et langt farligere væsen,
nemlig vilde fra fastlandet like overfor som var reist ut i sine
kanoer, hadde drevet av med strøm eller motvind, anløpet oen
og været i land her, men siden reist bort igjen, fordi de rimeligvis
hadde likesaa liten lyst til at opholde sig paa denne ødslige ø
som jeg til at ha dem her.
Medens disse tanker tumlet sig i mit hode, var jeg dog paa
samme tid taknemmelig for at jeg ikke hadde været i nærheten
under besoket, og at de ikke hadde set min baat, som maatte ha
sat dem paa den tanke at der levde mennesker her, saa at de
vilde ha sokt mig op. Og saa blev igjen min indbildningskraft
pint av den skrækkelige tanke, hvorledes det vilde gaat om de
hadde fundet min baat, og merket at her var mennesker; da kom
jeg nok til at opleve at de vendte tilbake i større skarer og aat
mig op, og seiv om de tilfeldigvis ikke fandt mig seiv, maatte de
dog opdage min indhegning, odelægge min hele åker og føre bort
min tamme gjetehjord, saa jeg tilsidst maatte omkomme av
mangel paa alt.
Saaledes bortjaget min frygt alle gudhengivne forhaabnin
ger; min tidligere tillid til Gud, som var grundet paa saa under
fulde beviser paa hans godhet, forsvandt nu, ret som om han der
saa vidunderlig hadde bevart mig, ikke likesaa vidunderlig kunde
bevare mit forraad av levnetsmidler som hans godhet hadde skaf
fet mig. I min bekymring bebreidet jeg nu mig seiv at jeg ikke
hvert aar hadde villet saa mere korn end hvad der sandsynligvis
var nok til det næste, som om der ikke kunde indtræffe et uheld
og hindre mig i seiv at bruke det korn som endnu stod paa mar
ken. Denne selvbebreidelse holdt jeg for saa rigtig, at jeg be
stemte mig til for fremtiden at sikre mig korn for to tre aar paa
forhaand, saa at jeg ikke, hvad der end kunde indtræffe, skulde
frygte for at omkomme av mangel paa brød.
Hvilken forunderlig broget væv er dog forsynets verk i men
neskelivet, og hvor mange forskjellige hemmelige drivfjær som
sætter lidenskaperne i bevægelse alt efter de forskjellige om
stændigheter. Idag elsker vi hvad vi imorgen hater; idag stræ
ver vi efter hvad vi imorgen forkaster; idag attraar vi hvad
vi imorgen frygter, ja skjælver av rædsel for. Dette stad
fæstet sig paa mig ved denne leilighet, paa den tydeligste maate
man kan tænke sig. Jeg som jo bare sorget over en ting: at jeg
var banlyst fra det menneskelige selskap, at jeg var alene, omgit
av det uendelige verdenshav, avskaaret fra menneskeheten, og
dømt til hvad jeg kaldte en stum tilværelse; jeg som av himlen
ikke syntes agtet værdig til at regnes blandt de levende eller til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
