Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
liet boken atter bort, og følte mig ikke nedtrykt længer, i det mind
ste ikke mere av denne grund.
Midt under disse tanker, forestillinger og overveielser faldt
det mig en dag ind at den hele sak kunde være et hjernespind av
mig seiv, og at fotavtrykket maaske var mit eget fra den gang jeg
£ik i land fra baaten. Det gjorde mig ogsaa litt mere rolig, og
jeg sokte nu at overbevise mig seiv om at det hele kun var en feil
tagelse, og at det virkelig kun var mit eget fotavtryk. Og hvorfor
skulde jeg ikke være kommet den vei fra baaten, likesaa godt
som jeg gik den vei til baaten. Desuten tok jeg ogsaa i betænk
ning, at jeg ingenlunde kunde avgjore med visshet hvor jeg hadde
gaat, og hvor ikke, og at ifald det nu dog tilsidst var avtrykket av
min egen fot, bar jeg mig ad som hine taaper som moier sig med
at finde op historier om spokelser og syner og siden dermed
skræmmer sig seiv mere end andre.
Nu fik jeg efterhaanden igjen mod til at gaa ut og se mig
forsigtig omkring; jeg hadde nemlig i tre dage og nætter ikke
rort mig ut av fæstningen, saa at jeg allerede begyndte at lide
mangel paa levnetsmidler, ti jeg hadde foruten en del bygbrod
og vand litet eller intet inde hos mig. Jeg visste ogsaa mine
gjeter maatte melkes, hvilket i almindelighet var mit kvelds
arbeide. De stakkars skabninger som maatte undvære det, led me
get ved det; de hadde ialfald ikke godt av det, og somme av dem
var det rent til skade, forsaavidt som deres evne til at yde melk
næsten horte op.
Jeg opmuntret derfor mig seiv med den tro at det virkelig kun
Tar avtrykket av min egen fot, og isaafald kunde jeg jo siges
med sandhet at skræmmes av min egen skygge; jeg begyndte at
gaa ut igjen, og gik aller forst til min sommerbolig for at melke
min hjord. Men hadde man set med hvilken angst jeg gik frem
over, hvor tit jeg saa mig om, og bestandig var paa nippet til at
kaste min kurv og løpe min vei av alle livsens kræfter, saa maatte
man ha kommet paa den tanke at jeg var pint av en ond sam
vittighet, eller nylig var blit skræmt fra vettet, og det sidste var
jo ogsaa tilfældet.
Da jeg nu gik saaledes to tre dage uten at se noget, begyndte jeg
at bli noget dristigere og tro at tingen kun skyldtes min egen ind
iildning. Men fuldstændig kunde jeg dog ikke overbevise mig
derom før jeg endnu engang hadde været paa stedet, tat fotsporet
i oiesyn, sammenlignet det med mit eget, og avgjort om det lig
net mit og passet til det, og forst derved var blit viss paa at det
"var sat av min egen fot. Da jeg nu igjen kom til stedet, blev det
mig fuldstændig klart at jeg, da jeg la til med min baat, umulig
Skunde ha været der, og da jeg derpaa sammenlignet fotsporet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
