Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
gang staa aapen, men brukte to stiger, hvorav den ene naadde op
til en del av berget hvor dette var lavt og frembød plads til at
reise en anden stige, saa at naar tegge stigerne var tat bort, kunde
ingen levende komme ned til mig uten at gjore sig seiv skade, og
seiv om det lyktes ham at komme ned, .saa var han endnu utenfor
volden.
Saaledes traf jeg alle forholdsregler som menneskelig kløgt
kunde indgi mig til mit forsvar, og de var, som man senere vil
se, slet ikke daarlige, om end mit fremsyn dengang ikke naadde
videre €nd til hvad min frygt gav mig anslag paa.
Under disse arbeider og omsorger forsomte jeg dog ikke gan
ske mine andre sysler. Især laa min lille gjetehjord mig meget
paa hjerte, da den jo i alle tilfælde ikke blot frembød et altid for
haanden værende forraad av levnetsmidler, og allerede begyndte
at vise sig tilstrækkelig for mine fornødenheter, uten at jeg be
høvde at bruke min ammunition, men ogsaa sparte mig for den
møie at gaa paa jagt efter vilde gjeter. Jeg var derfor ingen
lunde tilbøielig til at opgi denne fordel, for siden igjen at bli nød
saget til at ale op en hjond fra nyt av.
For det øiemed at bevare min hjord kunde jeg efter lang
overveielse kun opdage følgende to utveier: enten at finde et pas
sende sted hvor jeg kunde grave en huie i jorden for at drive
hjorden derind hver nat, eller ogsaa at indhegne to tre stykker
mark, liggende saa langt fra hverandre og saa bortgjemt som
mulig, og paa hvert av dem holde omtrent et halvt dusin unge
gjeter, saa at ifald der i det hele tat skulde tilstøte hjorden
noget uheld, jeg dog med ringe møie og tidstap kunde opale en
ny. Det holdt jeg for den fornuftigste plan, skjønt det vilde koste
megen tid og møie at utføre den.
Jeg brukte derfor nogen tid til at opsøke de mest bortgjemte
steder paa øen, og bestemte mig endelig for et der ialfald laa saa
avsides som jeg kunde ønske det; det bestod av en liten, noget
fugtig enggrund, som laa midt inde i hine mørke og tætte skoger
hvor jeg, som før fortalt, engang holdt paa at gaa mig vild, da
jeg forsøkte at vende hjem i denne retning fra den østlige side
av øen. Her fandt jeg altsaa en træfri plads, av størrelse omtrent
som tre dages pløieland, og saa tæt omsluitet av skogen at den
næsten lignet et naturlig hegn; i det mindste vilde det ikke paa
langt nær koste saa meget arbeide at gjøre den til -et saadant,
som de andre indhegninger der hadde voklt mig et saa haardt
stræv.
Jeg tok uten nølen fat paa indretningen av denne plads, og
fik den i ikke fuldt en maaned saa godt indgjærdet at min kvæg
hjord — eller hvad man nu vil kalde den —, der nu ikke længer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
