Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
skulde være den ringeste leilighet til en opdagelse, ikke det rin
geste tegn til at der fandtes en baat eller en menneskeliv bopæl
paa øen. ° F
Desuten holdt jeg mig, som sagt, mere tilbaketrukket end
nogensmde, forlot kim sjelden mit telt, og da kun for at utrette
mmc regelmæssige arbeider, nemlig for at melke mine gjeter 02
T ge , \ mm Ulle hj o rd i sko § en ’ hvor den var utenfor al fare
idet den befandt sig paa den anden side av øen; ti den ting var
aldeles sikker, at disse vilde, som undertiden hjemsøkte min ø
dog aldrig kom i den hensigt at gjøre opdagelser her og derfor
aldrig forlot stranden; og jeg tviler ikke paa at de likesom tid
ligere hadde indfundet sig flere ganger igjen, efterat min fryvt
hadde gjort mig forsigtig. Og jeg tænkte med en viss gru paa
hvor edes det vel vilde ha gaat mig om jeg engang hadde støtt
paa kannibalerne, og de set mig først, paa en tid da jeg, vergelos
og übevæbnet bortset fra min bøsse som jeg ofte kun pleide at
lade med fuglehagl, pleide at færdes alle steder for at se om der
var noget for mig brukbart at finde. Hvor maatte jeg ikke blit
overrasket om jeg da jeg opdaget det menneskelige fotavtryk
isteden hadde faat øie paa ti tyve vilde, bragt dem til at for
tølge mig og, paa grund av deres raske løp, ikke set nogen mu
lighet til at slippe fra dem.
Ved tanken paa denne mulighet sank mit mod, og mit hjerte
var saa beklemt at jeg ikke saa snart kunde samle mig igjen for
at betænke hvad jeg vel da skulde ha grepet til, og at jeg sand
synhgyis ikke blot ikke kunde ha gjort dem nogen motstand
men ei engang hat aandsnærværelse nok til at gjøre hvad der
stod i mm magt, end sige da saapas meget som jeg nu, efter mo
dent overlæg og rikelig forberedelse formaadde at gjøre Efterat
jeg saaledes hadde tænkt meget alvorlig over alt dette blev je*
meget sørgmodig, og det varte ofte i lang tid, men tilsidst opløst?
denne stemning sig fuldstændig i tak til forsynet, som hadde
ireist mig fra saa mange ukjendte farer, og bevaret mig fra hin
ulykke som jeg i intet tilfælde ved egen kraft kunde ha frelst mig;
fra alerede av den grund at jeg ikke visste at noget saadant
truet eller i det hele var mulig.
Dette vakte nu igjen en betragtning til live som jeg enffan*
paa et tidligere tidspunkt hadde anstillet, da jeg først begyndt?
at mdse himlens barmhjertige styrelse i de farer som vi i vort
liv er utsat for. Hvor vidunderlig blir vi ikke frelst mangen
uten at vi seiv vet av det. Hvor vidunderlig er det ikke, naar
vi er i knipe, som vi kalder det, har tvil og betænkeligheter og ’
ikke vet om vi skal slåa ind paa denne eller hin vei, og saa et
nemmelig vink fører os paa denne vei, just som vi skulde til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
