Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
r
sig, og saa syntes jeg at den likesaa godt kunde bli liggende der,
for da den hadde gjort mig saa forskrækket, kunde den likesaa
godt skræmme en av de vilde, ifald en av dem var saa vaagsom
at gaa ind i hulen mens bukken endnu var i live. Jeg hadde nu
kommet mig av min skræk, og hegyndte at se mig om. Jeg fandt
da at hulen kun var liten, d. v. s. den kunde være omtrent tolv
fot i tversnit, men hadde ingen bestemt form, hverken rund eller
firkantet, og den var ikke dannet av menneskeliænder, men av
naturen. Endvidere la jeg merke til at den paa den længst bort
liggende side gik dypere ind, men var der saa lav at jeg maatte
krype paa hænder og fotter for at komme ind, og jeg visste ikke
hvor det bar hen. Da jeg nu ikke hadde nogen løgt, opgav jeg
det forelobig, men besluttet næste dag at vende tilbake med lys
og fyrtøi, hvilket sidste jeg hadde laget mig av laasen paa en av
musketterne, med litt tonder paa panden.
Jeg kom ogsaa tilbake den folgende dag med seks store talg
lys av mit eget arbeide; jeg gjorde riemlig nu meget gode lys av
gjetetalg. Da jeg kom ind til det lave sted, maatte jeg, som for
sagt, krype paa alle fire omtrent ti alen, noget jeg, i forbigaaende
sagt, holdt for et temmelig dristig vaagestykke, da jeg jo ikke
visste hvor langt det gik paa den maate, og hvad der kunde være
ved den anden ende. Da jeg hadde det trange sted bak mig, saa
jeg at berget dannet en hvælving paa omtrent tyve fots hoide; men
aldrig har jeg paa oen, hverken før eller siden, hat et saa præg
tig syn som rundskuet av vægger og tak i denne hvælving eller
huie frembod. Væggene kastet nemlig skinnet av mine to talglys
tusenfold tilbake, men jeg visste ikke hvad det var i bergmassen
som gjorde dette, om det var diamanter eller ædelstener eller guld
— jeg tror snarest det sidste.
Det sted hvor jeg befandt mig var i sit slags den mest fortryl
lende huie eller grotte som man kan tænke sig, skjønt aldeles
mørk. Grunden var tør og bestod av et slags finkornet løs sand,
derfor var der heller ikke noget ækkelt eller giftig dyr at opdage og
paa væggene under taket ingen fugtighet eller væte at se. Det
eneste übehagelige ved den var indgangen, men det holdt jeg
netop for et fortrin, da den jo skulde være et sikkert skjul og til
flugtssted, saaledes som jeg trængte det, og i virkeligheten var jeg
derfor glad over min opdagelse, og foresatte mig uten nølen at
bringe derhen nogen av de ting som jeg var mest bekymret for,
fremfor alt mit krudtforraad, alle vaaben som jeg kunde und
være, nemlig to fuglebosser — av dem hadde jeg tre stykker —
og tre musketter — dem hadde jeg otte av —, saa at jeg beholdt
fem av disse i min fæstning, hvor de laa i min ytre indhegning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
