Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Ved dette syn blev jeg rent forskrækket, og blev staaende.
indenfor mit krat, da jeg ikke turde forlate det av frygt for at
bli overfaldt, og dog følte jeg mig likesaa urolig tilsinds av æng
stelse forat de vilde ved at streife om paa øen skulde faa se mit
korn, dels endnu staaende, dels nedskaaret, og av dette, likesom
av mine arbeider og anlæg, skjonne at her bodde folk, og saa
ikke gi sig før de fik opdaget mig. I denne ængstelse gik jeg
tilbake til min fæstning, og trak stigen ind efter mig, saa at det
utenfor nu var saa naturlig og übebodd at se til som mulig.
Derefter gjorde jeg mine forberedelser indenfor og satte mig
i forsvarstilstand. . Jeg ladde alle mine kanoner — saa kaldte jeg
mine musketter —, som var indsat i mit nye festningsverk, og
likesaa mine pistoler, og var bestemt paa at forsvare mig til sid
ste aandedræt, hvorved jeg dog ikke glemte at anbefale mig til
den guddommelige beskyttelse og bede Gud om at frelse mig fra
barbarernes hænder. I denne stilling haldt jeg ut omtrent to
timer, men blev tilsidst i hoieste grad utaalmodig efter at faa
vite nyt utenfra, da jeg jo ingen speidere hadde som jeg kunde
sende ut.
Ef terat jeg hadde sittet saaledes en stund og tænkt over hvad
jeg vel i dette tilfælde skulde gjøre, var jeg ikke længer istand til
at holde ut denne uvisshet. Jeg satte derfor stigen op til skrænten
av berget hvor der, som for sagt, var en avsats, trak saa stigen
efter mig, reiste den igjen og steg op paa toppen av berget. Nu
tok jeg f rein min kikkert, som jeg hadde med for øiemedet, la
mig paa mayen ned paa jorden, og begyndte at se utover mot
hint sted. Jeg opdaget straks at ikke færre end ni nokne vilde
sat derborte omkring et litet baal som de hadde tændt, ikke just
for at varme sig, ti det trængte de jo ikke, da veiret var over
maade varmt, men som jeg antok, for at holde et av sine bar
bariske maaltider av menneskekjot som de hadde fort med sig
om det var dødt eller levende kunde jeg ikke se.
De hadde ført to kanoer med sig, som var trukket op paa
stranden; da det nu netop var lavvande, syntes det mig som om
de ventet paa floden for at fare bort igjen. Man kan ikke let
iorestille sig den forvirring hvori dette syn satte mig, især fordi
de var kommet til min side av oen. Men da det stod klart for mi*
at de bestandig blot kunde komme ved lawande, var jeg bak
efter en smule roligere, da jeg var overbevist om at jeg ved flodtid
altid kunde gaa ut i ro, hvis de da ikke allerede var iland O
da jeg hadde faat dette paa det rene, gik jeg ajter med desto
større ro til mit høstarbeide.
Som jeg hadde ventet, saadan gik det ogsaa, ti saasnart flod–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
