Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
saa bare en eneste, maatte være reddet. «Ak, om det dog bare var
en eneste!» Jeg tror jeg gjentog disse ord tusen ganger, og min
længsel blev derved paany vakt til saadan heftighet at jeg ved
disse utrop trykket mine fingre saa voldsomt mot det indre av
haandflaterne, at ifald jeg hadde hat en nryk gjenstand i haan
den, vilde jeg mot min vilje ha knust den, og mine tænder klapret
og var en stund saa tæt sammenklemt at jeg ikke kunde aapne
munden.
Lad de naturk} T ndige forklare disse ting, hvorledes de gaar
for sig og hvad de kommer av; jeg for min del kan kun beskrive
tingen seiv, der endog paa mig seiv, da jeg blev opmerksom der
paa, virket overraskende og var mig uforklarlig; de var utvilsomt
en følge av min heftige længssl og de levende forestillinger som
dannet sig i min sjæl, ved tanken paa den giæde som omgangen
med kristne medmennesker, om end kun et eneste, vilde ha skjæn
ket mig.
Men det skulde ikke saa være, enten det nu var hine folks
skjæbne eller min egen, som stillet sig iveien. I ethvert fald fik
jeg forst i det sidste aar av mit ophold paa oen vite om nogen var
blit reddet fra dette skib eller ikke; dog hadde jeg et par dage efter
den sorg at se liket av en druknet skibsgut drive i land netop ved
den ende av oen som laa skibbruddet nærmest. Han hadde av
klær kun en sjømandsjakke paa sig, et par lerrets knæbukser og
en blaa lerrets skjorte, men ingenting paa sig som kunde ha git
mig et vink om hvilken nation han tilhorte. I lommen hadde han
kun to spanske daler og en tobakspipe; den sidste var mig ti
gange mer værd end de forste.
Luften var nu rolig, og saa fik jeg lyst at vaage mig ut til
vraket i min baat, da jeg ikke tvilte paa at der ombord maatte
findes noget som kunde være mig til nytte; dog var det mindre
dette haab der drev mig end et andet, nemlig at der muligens om
bord kunde findes et levende væsen hvis liv jeg kunde frelse og
derved i høi grad gjøre mit eget lysere, og mit hjerte klynget sig
saa fast til denne tanke at jeg ikke vilde kunne slåa mig til ro dag
og nat, medmindre jeg fik gjort en reise ut til skibet. Idet jeg nu
satte resten i Guds haand, følte jeg hint indtryk paa mit sind saa
sterkt at jeg ikke kunde motstaa det, men holdt det for sendt av
en usynlig styrer, og mente at svigte mig seiv, hvis jeg ikke reiste
derut.
Drevet av denne følelse skyndte jeg mig tilbake til min fæst
ning og gjorde alt færdig til reisen, tok en portion brød, et kompas,
en stor krukke med friskt vand, en flaske rom, som jeg endnu
hadde en hel del igjen av, og en kurv med rosiner. Efterat jeg
j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
