Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
hadde jeg slet intet bruk; det var mig ikke mere værdt end sto
vet under mine føtter, og jeg skulde gjerne ha git det altsammen
for tre fire par engelske sko og strømper, som jeg savnet meget
og i saa mange aar ikke hadde hat paa mine føtter. Rigtignok
hadde jeg nu faat to par sko, nemlig dem som jeg hadde trukket
av de to druknede mænd som jeg hadde fundet paa vraket, og
jeg fandt ogsaa i kistene to andre par, som var mig meget vel
komne; de lignet dog ikke vore sko, hverken i bekvemhet eller
nytte, det var nemlig snarere tofler end almindelige sko. Videre
fandt jeg i den samme matroskiste femti pjaster i engelske papir -
penger, men intet guld; den hadde rimeligvis tilhørt en fattigere
mand end den anden, som syntes at ha været en officers eiendom.
Nu, jeg slæpte guldet allikevel ned i min kjelder og gjemte det,
som jeg før hadde gjort med det jeg hadde berget fra vort skib;
me ti det var stor skade at jeg ikke fik komme til at forsyne mig
i den anden halvdel av skibet, ti jeg er overbevist om at jeg da
kunde ha låstet min kano flere ganger med penger, som ifald jeg
nogensinde slåp hjem til England, kunde ha ligget i sikkerhet
her, til jeg engang hadde kunnet komme igjen for at hente dem.
Efterat jeg hadde bragt alt i land og sikkert forvaret det,
gik jeg atter i baaten og rodde den tilbake til sin gamle havn,
hvor jeg la den op, og skyndte mig derpaa i største hast tilbake
til min gamle bolig. Her fandt jeg alt i god ro og behold, hvilte
mig ut efter min reise og levde videre paa min gamle vis, idet
jeg sørget for min husholdning. En tid kjendte jeg mig ogsaa
ganske vel, men var dog noget mere aarvaaken end ellers, holdt
oftere utkik og gik ikke saa meget omkring, og naar jeg dog
stundom bevæget mig med større frihet, saa var det naar jeg gik
til den østlige del av øen, hvor jeg var temmelig sikker paa at
de vilde aldrig kom, og hvor jeg altsaa kunde gaa hen uten saa
mange forsigtighetsregler og ikke saa tungt utrustet med vaaben
og ammunition som ellers naar jeg gik mot den anden kant.
I denne tilstand levde jeg næsten to aar til; men mit ulyk
salige hode, som altid paany mindet mig om at det var til for
at plage mit legeme, var i løpet av begge disse to aar fuldt av
planer og anslag som gik ut paa om mulig at komme bort fra
denne ø. Undertiden var jeg tilbøielig til en ny reise ut til vraket,
uagtet min forstand sa mig at der ikke var noget mere der som
lønnet vaagestykket av en saadan reise; saa tænkte jeg atter paa
et streiftog, nu i en anden retning; jeg tror virkelig at hadde jeg
hat den baat som jeg flygtet i fra Saleh. saa hadde jeg vaaget
mig tilsjøs, endog uten at vite hvorhen det gik.
I enhver av mine stillinger har jeg været en advarsel for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
