Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
indenfor indgangen; idet jeg da indrettet det saa at døren gik ind
over, kunde jeg sperre den om natten, og tok da ogsaa begge mine
stiger ind, saa at Fredag umulig kunde komme til mig indenfor
min indre vold ut en at gjore saapas larm ved overstigningen at
han nødvendigvis maatte vække mig; ti min ældste indhegning
hadde nu et fuldstændig overdække av lange stænger som strakte
sig henover mit telt og lænet sig mot bakken, og disse stænger
var igjen paa tvers overlagt med mindre stokker istedenfor læg~
ter, og disse igjen dækket med et lag rishalm der var likesaa
sterkt som ror, og i aapningen, eller det sted jeg hadde gjort til
ut- og indgang ved hjælp av stigen, hadde jeg indrettet et slags
ialddør, som i tilfælde av angrep utenfra slet ikke vilde aapne
sig, men falde ned med stor larm, og med hensyn til vaaben tok
jeg dem alle ind til mig hver nat.
Men ingen av disse forsigtighetsregler var iiodvendige, ti al
drig har et menneske hat en troere, meie kjærlighetsfuld og op -
rigtig tjener end Fredag var mot mig, uten ondskap, uten svik, al
tid hengiven og tjenstvillig; av sit ganske hjerte var han knyttet
til mig som et barn til sin far, og jeg tør sige han vilde i hvil
ketsomhelst tilfælde ha ofret sit liv for at frelse mit. Det satte de
mange beviser han gav mig derpaa utenfor al tvil, og overbeviste
mig snart om at jeg ikke behøvde at træffe nogen forsigtighets
regler av hensyn til min sikkerhet like overfor ham.
Dette gav mig ofte anledning til betragtninger som jeg gjorde
med forundring, nemlig derover at det har behaget Gud i sit for
syn og sin verdensstyrelse at negte et saa stort antal av sine skap
ninger den bedste anvendelse av deres evner og sjælekræfter, me
dens han dog har git dem de samme kræfter som os, de samme
sindsstemninger, de samme følelser av godhet og hengivenhet, de
samme lidenskaper og følelser av harme over lidt uret, den samme
folelse av taknemmelighet, oprigtighet, troskap, den samme evne
til at gjøre godt og motta velgjerninger, og de dog virkelig, naar
det behager ham at gi dem leilighet til at bruke hine evner, er
likesaa villige, ja maaske villigere end vi, til at bruke dem i det
rette øiemed hvortil de er skjænket. Og jeg maatte ofte, efter som
"de forskjellige leiligheter frembød sig, med mismod tænke paa
hvor daarlig bruk vi gjor av alt dette, skjønt vi til vor forstands
oplysning og berigelse har aabenbaringens store lys, Guds aand
og kjendskap til hans ord, og dernæst hvorfor Gud har negtet
saa mange millioner sjæle hin frelsende erkjendelse, naar de dog,
efter min stakkars vilde at dømme, kunde gjøre bedre bruk end vi
av disse evner.
Ved disse betragtninger fortes jeg stundom til at knurre mot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
