Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
mindste, seiv om vi kunde ha skaffet os den. — Men jeg vender
tilbake til min fortælling, for at meddele alt i rækkefolge.
Efterat Fredag og jeg var blit noiere kjendt med hinanden,
og han kunde forståa næsten alt hvad jeg sa til ham, og tale
flydende, om end paa gebrokken engelsk, gjorde jeg ham bekjendt
med min egen historie, ialfald med den del av den som angik
min ankomst til oen, og hvorledes og hvor længe jeg hadde op
holdt mig der. Jeg satte ham ind i hemmeligheten — ti en saa
dan var det for ham — ved bruken av krudt og kuler, og lærte
ham at skyte. Jeg gav ham en kniv, som han blev meget henrykt
over, og laget et belte til ham med en slire i, saadan som vi i
England bruker til jagtkniver, og istedenfor jagtkniv gav jeg
ham en oks, som ikke alene for paakommende tilfælde var et
godt vaaben, men av endnu storre nytte ved andre leiligheter.
Jeg beskrev landene i Europa for ham, især England, hvor
jeg var fra, hvorledes vi levde der, hvorledes vi holdt gudstjeneste,
hvorledes vi omgikkes hverandre, og hvorledes vi paa fartoier
gjorde handelsreiser til alle verdensdele. Jeg gav ham en skil
dring av vraket jeg hadde været ombord paa, og viste ham, saa
neie jeg kunde, stedet hvor det laa, ti det var for længe siden
slaat istykker og forsvundet.
Saa viste jeg ham levningerne av vor baat som blev ode
lagt for os under vort redningsforsok, og som jeg trods al min
moie ikke hadde kunnet rore av flekken, og som nu var i næsten
fuldstændig oplosningstilstand. Da Fredag saa denne baat, blev
han længe staaende i tanker uten at si noget. Da jeg spurte ham
hvad han tænkte paa, svarte han: «Mig se lik saadan baat komme
til mit folks sted.»
Længe forstod jeg ikke hvad han mente, men tilsidst, da jeg
hadde tænkt nærmere over hans ord, skjonte jeg at en baat av
lignende utseende hadde landet ved det sted hvor han hadde
levet, eller efter hans nærmere forklaring var drevet dit i haardt
veir. Jeg tænkte mig straks at et eller andet europæisk skib av
stormen var blit forsat til deres kyst, og at baaten kunde ha drevet
iland, men jeg var dum nok til ikke at tænke paa at mennesker
kunde ha frelst sig dit fra et vrak, og endnu mindre paa hvor
disse folk vel kunde være kommet fra. Jeg bad ham derfor kun
om at gi mig en nærmere beskrivelse av baaten.
Fredag beskrev nu baaten temmelig noie, men jeg forstod
ham forst rigtig da han la til, og det med en viss iver: «Vi frelse
hvite mænder fra drukne.» Jeg spurte ham da straks om der var hvitc
mænder, som han kaldte dem, i baaten. «Ja,» svarte han, «baaten
fuld av hvite mænder.» Jeg spurte ham: «Hvor mange?» Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
