Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
sten og en taksom ven, hvilket siden viste sig til min fulde til—
fredshet.
Men saalænge min mistanke stod paa, utfrittet jeg ham liver
dag, for at prove om jeg ikke kunde finde de nye tanker hos ham
som min mistanke tilla ham; men jeg fandt alt hvad han ytret
saa oprigtig og uskyldig, at jeg slet ikke kunde finde noget til
stotte for min mistanke, og han gjenvandt tilsidst trods al min
uro atter min hele hengivenhet, og han kom ikke til at merke det
ringeste til min uro, og derfor kunde jeg ikke ha ham mistænkt
for forstillelse.
En dag som vi steg opad den samme høi, men luften laa disig
over sjoen, saa at vi ikke kunde se fastlandet, ropte jeg paa ham
og sa: «Fredag, onsker du ikke at komme tilbake til dit eget
land og være hos dit eget folk?» Da svarte han: «Ja, jeg meget
glad være hos mit eget folk.» — «Hvad vilde du gjore der?» spurte
jeg. «Vilde du igjen bli vildmand og æte menneskekjot likesom
for?» Han saa meget betænkelig ut, rystet paa hodet og sa: «Nei,
nei, Fredag si dem leve ret, si dem be til Gud, si dem spise korn
brod, dyrekjøt, aldrig spise mand mer.» — «Men da vilde de dræpe
dig,» svarte jeg. Da saa han meget alvorlig ut og sa: «Nei, de
ikke dræpe mig, de gjerne like lære.» Han mente de nok skulde
vise sig lærvillige. Og han la til at de hadde lært meget av de
skjeggede mænd som var kommet til dem. Derpaa spurte jeg
ham om han gjerne vilde vende tilbake til dem. Til det lo han,
og sa at saa langt kunde han ikke svømme. Saa sa jeg at jeg
vilde lage en baat til ham. Dertil svarte han at han vilde reise,
ifald jeg reiste med ham. «Jeg reise!» sa jeg, «de vilde spise mig
op, hvis jeg kom dit.» — «Nei, nei,» sa han, «mig gjore de ikke
spise dig, mig gjøre de elske dig meget.» Han mente han skulde
fortælle dem at jeg hadde dræpt hans fiender og frelst hans liv
og derved bringe dem til at elske mig. Og nu fortalte han mig,
saa godt han kunde, hvor snilde de hadde været mot de hvite
eller skjeggede mænd, som han kaldte dem, som i sin nød hadde
landet hos dem.
Fra den tid maa jeg tilstaa at jeg hadde lyst til at vaage
mig over og sætte mig i forbindelse med disse skjeggede mænd,
som jeg ikke tvilte paa var spaniere eller portugisere, og hvis
det lyktes mig, tvilte jeg ikke paa at vi vilde finde en eller anden
utvei til at slippe bort derfrå, da vi jo var paa fastlandet og
taalelig mange i folge, ialfald lettere end jeg fra min ø, firti mil
fra land, da jeg var alene og uten hjælp. Nogen dage senere tok
jeg derfor Fredag for mig igjen til samtale, og sa at jeg skulde
skaffe ham en baat til at reise tilbake i til sit folk, og førte ham-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
