Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Kort sagt, jeg merket av hans tale at hans hengivenhet for
mig var saa dyp og urokkelig at intet kunde skille ham fra mig,
og at grunden til hans ønske om at reise til sit hjem kim laa
i hans sterke kjærlighet til sit folk og dernæst haabet om at
være dem til nytte, noget som ikke var faldt mig ind for mit eget
vedkommende, saa jeg hverken hadde noget ønske eller for sæt i
saa henseende. Men stadig kjendte jeg en sterk tilbøielighet til
at prøve paa at komme bort, som før sagt grundet paa den fra
vore samtaler hentede forutsætning at der fandtes sytten skjeg
gede mænd derover. Jeg tok derfor uten nølen fat paa det arbeide
sammen med Fredag at lete eiter et for tilfældet passende træ
og bygge en stor piroge eller kano for deri at gjore en reise. Der var
nok av trær paa oen til at bygge en liten flaate av, ikke blot av
piroger og kanoer, men endog av store, svære skibe, men hvad
jeg først og fremst maatte ha oie for, var at finde et saa nær
vandet at vi kunde trække den færdige baat tilsjøs, og saaledes
undgaa den feil jeg tidligere hadde begaat.
Tilsidst valgte Fredag et træ, ti jeg skjønte at han visste me
get bedre end jeg, hvad slags træ det helst burde være. Men jeg
kan den dag idag ikke si hvilken træsort det var vi fældte, kun
at det lignet et træ vi kalder fustik eller gultræ, eller noget midt
imellem denne sort og nicaraguisk farvetræ, ti det hadde omtrent
samme farve og lugt. Fredag foreslog at vi skulde huie træet ut
med ild, for at gi det baatform; men jeg viste ham at vi lettere
kunde gjøre det med vort verktøi, som han blev flink til at bruke
da jeg hadde lært ham haandelaget, og saa blev vi da færdige
efter omtrent en maaneds anstrengt arbeide, og dannet den meget
smuk til, især da vi med vore okser, som jeg hadde lært ham at
bruke, ogsaa paa den utvendige side gav den form av en rigtig
baat. Men derefter tok det næsten en fjorten dages tid for os at
fore den paa store rullestokker, saa at si tomme for tomme, ned
til vandet; men da den først var der kunde den med lethet ha
baaret ty ve mand.
Da den flot paa vandet, saa jeg med forundring hvor flink
og rask Fredag, trods dens storrelse var til at manøvrere den,
vende den og sætte den i fart. Jeg spurte ham da om han vilde
reise, og om vi turde vaage os over i den. «Ja,» sa han, «han
va age over meget godt, endda blæse stor vind.» Imidlertid hadde
jeg en anden plan som han ikke visste noget om, nemlig at sætte
op mast og seil og forsyne baaten med anker og taugverk.
Masten var let nok at skaffe tilveie; jeg valgte ut et bent, ungt
cedertræ som jeg opdaget i nærheten av byggeplassen; der var
en hel mængde av det slags paa øen. Jeg satte Fredag til at fælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
