Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
paa den kant han skjot mot, dræpte to mand og saaret tre, mens
jeg paa min side dræpte en og saaret to. De vilde kom, som man
kan tænke sig, i en skrækkelig forvirring; alle som ikke var saa
ret, kom paa benene i en fart, men visste ikke hvor de skulde
løpe hen eller mot hvilken kant de skulde se, da de ikke visste
hvor fordærvelsen kom fra. Fredag holdt sine øine stadig rettet
paa mig, for — som jeg hadde paalagt ham — at se hvad jeg gjor-
«De sprang omkring nylende og skrikende som gale.
de. Da nu det første skud var avfyrt, kastet jeg musketten fra
mig og grep fuglebossen, og Fredag gjorde det samme. Da han saa
mig spænde hanen og ta sigte, gjorde han det samme. «Er du
færdig, Fredag?» spurte jeg. «Ja,» svarte han. «Saa fyr los i
Guds navn!» sa jeg, og dermed skjot jeg ind blandt de opskræmte
vilde, og Fredag likesaa. Da vore bosser nu var ladd med hvad
jeg har kaldt svanehagl eller smaa pistolkuler, saa vi bare to
falde, men der blev saa mange saaret at de sprang omkring hy
lende og skrikende som gale, blodige og ynkelig saaret; endnu
tre- av dem styrtet til jorden, om end ikke ganske døde.
14 — Kobinson. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
