- Project Runeberg -  Robinson Crusoe : liv og eventyr. 1 /
223

(1919) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe Translator: Thomas Vetlesen With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223
syntes os umulig at bringe dem over, og jeg heller ikke kunde
beslutte mig til at rive indliegningen ned. Saa tok jeg fat paa et
nyt arbeide, og med Fredags hiælp fik jeg paa et par timers tid
et meget net telt færdig, hvis tak var gjort av gamle seil som des
uten var dækket med lovverk, paa pladsen foran vor ytre vold,
mellem denne og det unge krat som jeg hadde plantet der. I
teltet indrettet vi to senge til dem av det emne jeg hadde for
haanden, nemlig god rishalm, med tepper ovenpaa til at ligge paa
og andre til at brede over sig.
Nu var min o befolket, og jeg tyktes mig allerede rik paa
undersaatter, og det moret mig ofte at gjore mig den forestilling
at jeg var en slags konge. Forst var jo det hele land min utvil
somme eiendom, livorover jeg hadde uimotsigelig herskerret. Der
næst var mine undersaatter mig fuldstændig hengivne, og jeg
deres uindskrænkede herre og lovgiver. Alle hadde de mig at
takke for sit liv, og var ogsaa rede til, om leiligheten krævde det,
at gi hen sit liv for mig. Eiendommelig nok var det ogsaa, at
skjont jeg hadde tre undersaatter, tilhorte de tre forskjellige reli -
gioner. Min tjener Fredag, hans far hedning og menneskeæter, og
spanieren katolik. Jeg indromraet imidlertid samvittighetsfrihet
i mit rike. Dette kun i forbigaaende sagt.
Saasnart jeg hadde hjulpet mine to skropelige fanger til husly
og en hvileplads, tænkte jeg paa at skaffe dem noget at leve av.
I den hensigt bod jeg Fredag en fjoringsgjet i alderen mellem
kid og voksent dyr fra min nærmeste hjord til slagtning. Av den
skar jeg av bakfjerdingen og delte den op i mindre stykker, satte
Fredag til at koke og stue det, og satte saa for dem en i sand
het fortræffelig ret av kjot og suppe. I den sidste hadde jeg og
saa byg og ris, og da jeg saa hadde kokt det ute i det frie —
jeg tændte nemlig aldrig op ild indenfor volden, saa bar jeg det
alt ind i det nye telt. Jeg hadde ogsaa sat et bord ind til dem, og
nu tok jeg ogsaa plads der og spiste min middag sammen med
dem, muntret dem det bedste jeg kunde og satte mod i dem. Her
ved tjente fredag mig som tolk, især likeoverfor sin far, men og
saa for spanieren, ti denne sidste talte de vildes sprog temmelig
flydende. Efterat vi nu saaledes hadde spist til middag eller ret
tere til aftens, tok vi en av kanoerne og henlet vore musketter
og andre skytevaaben, som vi av mangel paa tid hadde efterlatt
paa kamppladsen. Dagen efter lot jeg ham begrave de dode vilde,
som laa der bare i solen og snart kunde forvolde skade; likele
des bod jeg ham grave ned levningerne av det barbariske maaltid,
ti saadanne visste jeg der laa mange av, og seiv kunde jeg ikke
tænke paa at rydde dem bort, da jeg ikke engang, naar jeg kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free