Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
der borte, vistnok levde fredelig sammen med de vilde, men under
et haardt tryk av bekymring for de nodvendigste ting, ja for livet
seiv. Jeg utspurte ham derpaa om alle enkeltheter fra reisen, og
fik da vite at skibet hadde været spansk, at det skulde gaa fra
Rio de la Plata til Habana og hadde ordre til der at losse sin
ladning, som fornemmelig bestod av huder og solv, og bringe til
bake derfrå hvad de fik fat paa av europæiske varer; de hadde
hat fem portugisiske sjomænd ombord som de hadde overtat fra
et andet vrak, fem av deres egne folk var druknet, da deres eget
skib gik til grunde, og seiv var de kun efter uendelig mange fa
rer og strabadser sluppet fra det og halvt ihjelsultet kommet i land
paa kannibalernes kyst, hvor de hvert oieblik hadde kunnet vente
at bli opætt. — Han fortalte mig at de hadde en del vaaben, men
de var til ingen nytte, da de hverken hadde krudt eller kuler, ti
sjovandet hadde aldeles odelagt deres krudt, paa en liten rest nær
som de hadde brukt op straks efter landingen for at skaffe sig
ilagen fode. — Jeg spurte ham nu hvad han mente der vilde bli
av dem, og om de ikke hadde tænkt paa nogen utvei til at komme
bort. Dertil svarte han at de hadde holdt samraad mange ganger
om den ting, men da de ikke hadde nogen baat og heller ikke
verktoi til at bygge en med eller forsyninger av noget slags, saa
hadde disse raadslagninger regelmæssig endt med taarer og for
tvilelse.
Nu spurte jeg ham hvorledes han trodde de vilde opta et for
slag fra mig gaaende ut paa deres befrielse, og om ikke den kunde
gaa for sig, hvis de var her alle sammen. Jeg sa ham ganske
aapent at hvad jeg mest frygtede, var forræderi og slet forhold fra
deres side likeoverfor mig, hvis jeg betrodde mit liv i deres hæn
der, fordi taknemmelighet ikke er nogen menneskenaturen ibo
ende dyd, og fordi det ikke er mottagne tjenester, men haabet om
fordel som bestemmer folks handlemaate. Jeg sa endvidere at
det dog vilde være haardt, om jeg skulde være redskapet til deres
befrielse og de siden gjøre mig til sin fange i Ny-Spanien, hvor
en engelskmand kunde være vis paa at gaa til grunde, hvilket
ulykkestilfælde eller hvilken hændelse der end hadde bragt ham
dit. Jeg vilde, sa jeg. heller se mig i de vildes hænder og i fare
for at bli opætt levende end utsættes for den mulighet at falde i
übarmhjertige presters hænder og slæpes for inkvisitionen. For
resten, la jeg til, var jeg overbevist om, at naar de forst var her,
kunde vi med saa mange hænder let bygge et fartoi stort nok til
at fore os alle bort, enten sydover til Australien eller nordover til
oerne eller den spanske kyst, men at de paa den anden side, hvis
jeg gav dem vaaben i hænde, med magt kunde bortføre mig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
