- Project Runeberg -  Robinson Crusoe : liv og eventyr. 1 /
226

(1919) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe Translator: Thomas Vetlesen With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226
sit folk, og jeg saaledes hoste en daarlig løn for min godhet mot
dem og komme i en værre stilling end om jeg hadde været her.
Han svarte mig meget oprigtig og aapenhjertig at disse men
neskers stilling var elendig og dem seiv saa bevisst, at han trodde
de vilde gyse tilbake for den tanke at behandle mig uvenlig som
bidrog til deres befrielse; han skulde gjerne, ifald jeg ønsket det,
reise over til dem sammen med den gamle mand, tale med dem
om saken og saa komme igjen og bringe mig deres svar tilbake.
Han vilde faa dem til at forpligte sig med cd til at stille sig un
der min uindskrænkede ledelse, saa at jeg skulde være deres an
fører og befalingsmand; de skulde sverge paa det hellige sakra
ment og evangeliet at være mig tro, og kun at vende tilbake til
det kristne land som jeg vilde bestemme og kun udelukkende la
sig lede av mine befalinger, til de var kommet til det av mig
valgte land. En saadan forpligtende erklæring, undertegnet av
dem for øiemedet, vilde han bringe med tilbake.
Videre uttalte han at han først og fremst seiv vilde tilsverge
mig aldrig at skilles fra mig, saa længe han levde, før jeg paabød
det, og han vilde staa paa min side til sidste blodsdraape, ifald der
fra hans landsmænds side blev gjort det aller ringeste brud paa
avtalen. De var alle hæderlige, brave mænd, som befandt sig i
den størst mulige nød, da de ikke hadde vaaben, ikke levnets
midler, ikke klær, uten hvad de fik av de vildes gode vilje og
barmhjertighet. Han var derfor overbevist om, at dersom jeg vilde
paata mig deres befrielse, saa vilde de leve og dø med mig.
Paa denne forsikring besluttet jeg da at paata mig deres be
frielse, ifald den overhodet var mulig, og at sende den gamle vild
mand og denne spanier over til dem for at underhandle. Men da den
ne sidste hadde alt færdig til reisen, fremsatte han seiv en indvending
som baade var saa klok og saa oprigtig, at jeg kun kunde føle
mig tilfreds dermed, — og utsatte nu ifølge hans raad befrielsen
av hans kamerater i det mindste et halvaar. Aarsaken var føl
gende:
Han hadde nu været omtrent en maaned hos os, og i denne
tid hadde jeg vist ham hvorledes jeg med forsynets bistand hadde
sørget for mit livsophold; han hadde seiv tat i øiesyn det forraad
av byg og ris jeg hadde lagt op, som vistnok var mer end nok
til mig seiv, men kun med sparsomt bruk tilstrækkelig til min
husstand, som nu var steget til fire personer; langt mindre vilde
det være tilstrækkelig, naar hans landsmænd, som efter hans
utsagn var fjorten mand, kom over. Og aller mindst kunde det
være tilstrækkelig, naar det gjaldt at proviantere vort fartøi, ifald
vi bygget et saadant for at drage til en av de kristne nybygger i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free