Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
hængekøie, da min tjener Fredag kom løpende ind til mig og ropte
høit: «Herre, herre! De kommer, de kommer!»
Jeg sprang op, og straks jeg hadde klædt paa mig, gik jeg,
uten at tænke paa nogen fare gjennem min lille træplantning, som
nu- i forbigaaende sagt var vokset op til en tæt skog, uten at være
væbnet, hvilket ellers var ganske mot min sedvane. Men hvor for
bauset blev jeg ikke, da jeg nu rettet mit blik utover havet og i
en fråstand av omtrent halvanden mil saa en baat med et saa
kaldt faarebogseil stævne mot kysten, som de snart vilde naa med
den friske kuling som netop blæste. Jeg la ogsaa straks merke
til at de ikke kom fra den kant hvor de vildes kyst laa, men fra
den sydligste ende av oen. Derfor ropte jeg paa Fredag at han
skulde holde sig i ro, for dette var ikke de folk som vi ventet paa,
og vi kunde ikke vite om det var venner eller fiender.
Derefter gik jeg ind igjen og hentet min kikkert for at se
om jeg kunde faa nogen rede paa dem. Jeg tok stigen frem og
steg op paa bakken, som jeg pleide at gjøre, naar jeg frygtet for
en eller anden fare, for at se desto tydeligere uten seiv at bli set.
Neppe hadde jeg sat min fot paa bakketoppen før jeg straks
saa et skib ligge for anker i sydost, omtrent halvtredje mil borte
fra mig, men ikke mer end halvanden mil fra kysten. Efter min
iagttagelse syntes det mig tydelig at være e.t engelsk skib, og baa
ten en engelsk storbaat.
Jeg kan ikke skildre min forvirring ved dette, skjønt paa den
anden side glæden over at se et skib, og tilmed et som sandsyn
ligvis var bemandet med landsmænd, følgelig med venner, like
ledes var übeskrivelig. Jeg følte dog ogsaa nogen tvil, hvis aar
sak rigtignok ikke var mig seiv klar, men som dog bød mig at
være paa min post. Først var mig den tanke paafaldende hvad
vel et engelsk skib skulde ha at gjøre paa denne kant, ti her forbi
gik ikke veien til eller fra nogen del av verden hvor engelskmæn
dene drev handel, og saavidt jeg visste, hadde de heller ikke hat
nogen storm som kunde tænkes uheldigvis at ha drevet dem hit;
hvis de altsaa overhodet var engelskmænd, saa var det sand
synlig at de ikke befandt sig her i nogen god hensigt, og at jeg
derfor gjorde bedre i at forblive i min nuværende stilling end at
falde i hænderne paa røvere og mordere.
Ingen burde foragte de hemmelige vink og advarsler som
undertiden forekommer naar man maaske tror at der ikke er noge»
mulighet for fare. At saadanne vink og advarsler virkelig blir
os til del, kan vel kun faa negte som overhodet har betragtet ver
dens løp; at de er aabenbaringer fra en usynlig verden og en følge
av vor sammenhæng med aandeverdenen, tør vi vel ei drage i tvil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
