Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Og nyis de gaar ut paa at advare os mot fare, hvorfor skulde
vi da ikke tro at de har et mot os venlig sindet ophav og skal
tjene til vort bedste, hvad enten nu disse skytsaander er av hoiere
eller lavere art? — Den her gjældende begivenhet stadfæster for
mig rigligheten av denne slutning. Ti hvis jeg ikke ved en saadan
hemmelighetsfuld advarsel var blit manet til forsigtighet — hvor
den nu kom fra —, saa hadde det været ute med mig, eller jeg.
var s som man snart skal se, kommet i en langt værre stillin<*
end for.
Jeg hadde ikke staat længe paa utkik, for jeg saa baaten nærme
sig stranden paa en maate som om mandskapet, for lettere at lande,
saa sig om efter en vik som de kunde lope ind i, men da de ikke
kom nær nok, opdaget de ikke den lille bugt hvor jeg i sin tid
hadde landet med mine flaater, men lot sin baat lope op i sand
stranden, og heldigvis for mig omtrent en halv mil borte, ellers
hadde de landet saa at si like foran min dor og vilde ha jaget mi<*
ut av min fæstning og maaske berovet mig al min eiendom.
Da de kom i land, blev jeg straks overbevist om at de ialfald
tor størstedelen var engelskmænd; en eller to antok jeg for hol
lændere, hvilket senere dog ikke bekræftet sig. Det var elleve mand
i det hele, av hvilke jeg saa at tre var übevæbnet og, som det
forekom mig, bundet. Da de : .rste fire eller fem var
i land, forte de hine tre ut av baaten. Jeg la merke til at en & av
disse tre viste de heftigste tega paa bonfaldelse, sorg og fortvilelse
over alle grænser, mens de to andre vel av og til ogsaa faævet
sine hænder i veiret og syntes meget bekvmret, men dog ikke~i
den grad som de første, * 5
hvJl tble v L h °l e l te J Ur ° li§ ved dette s >’ n ’ °§ visste
hvad det skulde betyde. Fredag ropte til mig paa engelsk saa
godt han kunde: «O herre, du se engelske mænder spfse anger
likesaavel som vilde mænder.» - «Hvad, Fredag,» sa P jeg, X
demT 1§ N de F Vll / PlSe dem?>> .~ <<Ja SVarte han > « de vil spise
dem n^n"^ 1 f g> * IgJGn ’ <<jeg fl^ter for de vil m^d &
dem i2 du , æ .re Slkker P aa at ikke vil spise dem.»
lmidlertid hadde jeg mgen anelse om hvad der var paafærde
men stod der bævende av skræk ved synet, da jeg hver? økblik
ventet at de tre fanger skulde bli dræp t ; og Virke i| sal g også,
engang den ene av skurkene løfte armen for at hugge til en av
de ulykkehge med en stor huggert eller sabel, saa ef hvert øiJ
ridseT am ° S f ° lte Wodet Sti ™ [ aarera,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
